Lars Ulrich

Kæmpe millionbeløb: Lars Ulrichs barndomshjem til salg

Det er ikke småpenge, Hellerup-villaen er til salg for.

Villaen i Hellerup , hvor Metallica-trommeslageren Lars Ulrich slog sine første folder, kan nu blive din.

Til den nette sum af 48 millioner kroner er boligen, der rummer 538 kvadratmeter, nemlig sat til salg.

LÆS OGSÅ: Fejl i ‘Forræder’: Nu forklarer TV 2

Det amerikanske medie blabbermouth.net har været i gemmerne og har fundet en video frem, hvor en ung Lars Ulrich viser rundt ved barndomshjemmet, som han forlod som 17-årig, da han flyttede til USA.

I denne bemærker han da også, at huset senere dannede rammer for en fertilitetsklinik.

Den mondæne villa, som ligger i ambassadekvarteret i Hellerup, blev i 1907 designet af Carl Brummer, lyder det i salgsannoncen.

Af denne fremgår det da også, at det ikke kun er Lars Ulrich samt musikerens far, tennislegenden Torben Ulrich, der har drysset stjernestøv over boligen.

- Det prægtige værk blev oprindeligt opført til Dr.jur. Ernst Møller og har sidenhen været residens for Danmarks elite – herunder forskellige kulturpersonligheder, musikere og sportsudøvere, lyder det i annoncen.

LÆS OGSÅ: Sådan snød falsk journalist sig ind til Christians fødselsdag