Anne Gadegaard taler ud om kræftfrygt
Bloggeren tjekker sine bryster hver dag, fordi hun frygter den alvorlige sygdom.
Anne Gadegaard har haft så mange mennesker i sit liv, der har fået kræft, at sangerinden selv er begyndt at frygte, at hun bliver ramt af den frygtelige sygdom.
– Kræft har fyldt rigtig meget i mit liv, og gør det desværre stadigvæk. Det har gjort, at jeg er enormt bange for at blive syg selv. Jeg tror ikke, der går én dag uden, at jeg tænker, at jeg fejler et eller andet slemt. Jeg mærker hver dag på mine bryster, fordi jeg er så bange for, at jeg har en knude, ligesom min mor havde. Som hun desværre opdagede alt for sent. Jeg kan blive helt ked af at tænke på det lige nu. Og kan også mærke, at tårerne presser sig på, skriver hun på sin blog.
Her fortæller hun, at hendes liv har budt på op- og nedture, men at hun gudskelov har haft flest opture.
LÆS OGSÅ: Frustreret Anne Gadegaard: Min krop er ødelagt af alkohol
LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Jeg har muligvis kræft
– Jeg prøver at se lyst på det hele og fortælle mig selv, at alting har en mening. Selvom det kan være svært nogle gange, når man går igennem nogle rigtigt hårde ting, såsom da jeg mistede min mor, og året efter mistede min mormor.
Savnet efter moderen fylder stadig en del i hendes liv.
– Jeg er en enormt følsom pige, men kan godt lide at bilde mig selv ind, at jeg er noget andet. Men faktum er, at en del af mig blev revet ud af mig, da jeg mistede min mor. Jeg tænker tit på, hvordan mit liv ville have set ud, hvis hun stadig havde været her. For tro mig, det havde set helt anderledes ud. For eksempel tror jeg aldrig, jeg var flyttet til København, lyder det fra Gadegaard.
Her kan du læse hele Anne Gadegaards blogindlæg.
LÆS OGSÅ: Ung mor i stor sorg: Min mor har kræft i hjernen
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe snydt: Jeg har mistet hele min indkomst