Ny stuepige afslører tv-snyd i 'Badehotellet'
Det ligner en idyllisk badetur på en varm sommeraften, men virkeligheden var en helt anden.
I sæson 10 af 'Badehotelletø har Amanda ansat to nye stuepiger Trine og Lily, der bliver spillet af henholdsvis Kamille Wenneberg og Hannah Gass Sibbesener.
De har deres helt egen boble af humør og fjolleri, og i det seneste afsnit af 'Badehotellet' ender de to stuepiger at tage på en spontan badetur ned til vandet efter mørkets frembrud.
Hele scenen ser meget idyllisk ud, men virkeligheden var en smule anderledes. Badescenen blev nemlig optaget midt i en storm.
Det afslører Kamille Wenneberg på sin Instagram.
- Vi tog til Jylland i start august for at filme scenerne ved Vesterhavet. Som man jo ikke kan forudsige eller planlægge, landede vi midt i en tre dages storm. Vi tog ud til havet hver dag og vurderede, hvorvidt vi kunne filme, og vi måtte faktisk aflyse første dag, forklarer Kamille og afslører, at vejret ikke var det eneste, som var atypisk for badescenen, for solnedgangsscenen blev slet ikke optaget om aftenen.
LÆS OGSÅ: Lene Beier jubler: Har fundet drømmehotellet
- Det der skulle forestille en solnedgang, var i virkeligheden en solOPgang. Jeg havde selv mødetid i sminken klokken 3, og jeg blev pakket godt ind i uld og dunjakker udover min badedragt for så at køre ud til det brusende hav, skriver Kamille og tilføjer:
- Produktionen stod med vinterjakker på, og her skulle vi spille skuespil, bade, og grine i badedragter midt i en storm. Det var så vild en oplevelse.
Se hele opslaget fra Kamille Wennebergs Instagram herunder, hvor hun også har delt en video fra optagelserne.