Livslang kærlighed: Her er Anette Støvelbæks kendte mand
Anette Støvelbæks karakter i 'Badehotellet', Alice Frigh, har et turbulet kærlighedsliv, men selv har skuespilleren været gift i 35 år.
I snart 10 sæsoner har faste seere af 'Badehotellet' fulgt med i Alice Frighs turbulente kærlighedsliv.
LÆS OGSÅ: Christian Kjær taler ud: Hun hader mig 'from the bottom of her heart'
Da 'Badehotellet' begyndte i 1928, var Alice Frigh gift med Otto, men han døde i slutningen af sæson fem. Efterfølgende slog Alice Frigh sig på hr. Ramsing, der viste sig at være en svindler ved navn Emil Høyer, og i den nyeste sæson er det den charmerende sagfører Bent Ødegaard Andersen, som i forvejen er gift, der har stjålet Alices opmærksomhed.
I virkeligheden er skuespillerens kærlighedsliv dog en smule anderledes. Anette Støvelbæk, som spiller Alice Frigh, har nemlig været sammen med den kendte skuespiller Lars Mikkelsen i over 37 år.
Parret blev kærester, da Anette Støvelbæk var 18, og Lars var 21, og sammen blev de voksne.
Den 10. oktober 1989 blev de gift, og efterfølgende fik de to sønner, Lue og Thor, som i dag er 29 og 23 år.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche om mediestormene: Vælger sine kampe
Lars Mikkelsen er kendt fra Strisser på Samsø, Rejseholdet, Nikolaj og Julie, Krøniken, Forbrydelsen, House of Cards, Der kommer en dag, Herrens Veje og Kysset.
I ottende sæson af 'Badehotellet' havde Lars Mikkelsen også en mindre rolle. Han spillede Svend Damm, som var teatermaler på Det Kongelige Teater.
Se et billede af parret fra 2023 med deres sønner og et billede fra 2003, 20 år tidligere, herunder: