AFSLØRING: Gammel kending vender tilbage til 'Divaer i junglen'

Ti divaer skal fra starten af april prøve kræfter med junglen på TV3.

Der var jubel hos tv-seerne sidste år, da TV3 sendte en ny omgang ‘Divaer i junglen’, efter det populære realityformat havde holdt pause i fem år. Den tredje sæson blev seermæssigt en pæn succes, og tilbage i december kunne Realityportalen så afsløre, at der ville komme en ny sæson.

TV3 bekræftede tidligere på måneden, at der ville komme ny sæson, og nu ligger det klart, at du ikke skal vente længe på at se en ny flok divaer give den gas i junglen. Den fjerde sæson har premiere mandag den 1. april klokken 20:00 på TV3 og Viaplay.

Realityportalen har for nylig afsløret, at 'X Factor'-deltageren Sigmund Trondheim, paradisoen Boris Lausen, Nikita Klæstrup, Mariyah Samia fra ‘Besat af Bad Boys’, Nathalie Loglo fra ‘Love Island’, Philip May fra ‘Paradise Hotel’, Julie Lieberkind fra ‘Paradise Hotel’, Nynne Larsen fra ‘Dagens mand’, og Chanel Misic fra ‘Roomies’ alle er med i den nye sæson.

LÆS OGSÅ: Deltager om ‘Divaer i junglen’: Det ser du ikke på tv

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Frederik Fetterlein blev genforenet med sin lillebror.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen flytter sammen med ny kæreste: Indretter børneværelse

Det er dog ikke kun de ni, som seerne får lov til at møde, når sæsonen til foråret løber over skærmen. TV3 delte i sidste uge et opslag på Instagram, hvor de med slørede billeder af de ni samt en række hints gjorde det forholdvist nemt at gætte deltagerne, men én af sæsonens deltagere blev holdt hemmelig.

Frederik Fetterlein medvirkede i 2017 i 'Min fede træner' på TV3. (Foto: TV3)

En gammel kending har nemlig også forladt blitzlyset og den røde løber til fordel for junglen, og Realityportalen kan nu afsløre, at 48-årige Frederik Fetterlein også er en del af castet til sæson fire.

Han medvirkede i den anden sæson af 'Divaer i junglen', hvor han som den eneste deltager i programmets historie opnåede at ryge hjem to gange, da han i både syvende og niende episode blev sendt ud - efter at være kommet ind igen i afsnit otte.

Nu får Frederik Fetterlein altså en ny mulighed for at imponere som en diva i junglen. Jakob Kjeldbjerg styrer igen løjerne, når det populære TV3-program vender tilbage fra den 1. april.

LÆS OGSÅ: ‘Divaer i Junglen’-stjerne afslører babynews