AFSLØRING: Her er deltagerne i 'Divaer i junglen'

Inden længe er en ny række divaer klar i junglen.

Der var jubel hos tv-seerne sidste år, da TV3 sendte en ny omgang ‘Divaer i junglen’, efter det populære realityformat havde holdt pause i fem år. Den tredje sæson blev seermæssigt en pæn succes, og tilbage i december kunne Realityportalen så afsløre, at der ville komme en ny sæson.

Det bekræftede TV3 tidligere på ugen, men kanalen er fortsat tavs omkring, hvem der medvirker. Realityportalen har tidligere erfaret, at Sigmund Trondheim er en del af castet, hvilket teaseren bestemt også bekræftede, mens Boris Laursen og Nikita Klæstrup ifølge Realityportalens oplysninger også medvirker.

Realityportalen har været i kontakt med TV3, der endnu ikke vil kommentere på, hvem der medvirker i 'Divaer i junglen', men kanalen har tidligere i dag delt et billede af castet på Instagram, hvor det ikke kræver alt for meget for at sætte navne på deltagerne.

Billederne viser rigtigt nok, at Sigmund, Boris og Nikita alle er med. Det samme er Mariyah Samia fra 'Besat af Bad Boys', Nathalie Loglo fra 'Love Island', Philip May fra 'Paradise Hotel', Julie Lieberkind fra 'Paradise Hotel', Nynne Larsen fra 'Dagens mand', og Chanel fra 'Roomies'.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen flytter sammen med ny kæreste: Indretter børneværelse

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre den første 'Divaer i junglen'-vinder, Irina Olsen, fortælle om sin angst.

LÆS OGSÅ: Deltager om ‘Divaer i junglen’: Det ser du ikke på tv

Nikita: Desperat af TV3

Realityportalen talte tirsdag aften med Nikita Klæstrup ved premieren på Magnus og Emil Millangs nye komedie 'Selvhenter' i Imperial Bio. Her spurgte vi hende ind til oplysningerne om, at hun ville gå i fodsporene på søsteren Sasha, der sidste år medvirkede i TV3-serien.

- Vi har hørt, at du med i den nye omgang "Divaer i junglen"!

- Er jeg det? Det ville være lidt desperat af dem. De havde jo en Klæstrup med sidste år. De kan ikke blive ved. På et eller andet løber de jo tør for interessante Klæstrup'er, og så er min mor med.

- Jeg hører ingen benægtelse?

- Jeg siger bare det ville være fjollet. For så løber de tør for Klæstrup'er. Det er en superdårlig forretningsmodel, de har gang i.

LÆS OGSÅ: ‘Divaer i Junglen’-stjerne afslører babynews

- Så du kan ikke be- eller afkræfte?

- Jeg kan sige, hvis det er sandt, så er de ved at løbe tør for Klæstrup'er. Hvis jeg er med i år, så er de jo nødt til at have en med hvert år. Det kan du vel godt se.

Til gengæld ville Nikita Klæstrup gerne fortælle om sit nye venskab med Sigmund Trondheim, der også deltager i 'Divaer i junglen'.

- Jeg kan godt lide Sigmund. Man skal være sød ved ham. Han er meget sjov. Han skal måske bare tænke sig om, før han udtaler sig, lød det venligt fra Nikita med henvisning til skandalen om hans Insta story-rant, der indtil videre har kostet både nominering og optræden til Danish Rainbow Awards.

LÆS OGSÅ: Landmand-Troels åbner op: Derfor er jeg med i ‘Ex on the Beach’

Herunder kan du se billedet, som TV3 har delt på Instagram:

LÆS OGSÅ: Efter vildt brud: ‘Paradise’-babe har fundet kærligheden igen