Sigmund (Foto: Anthon Unger)
Sigmund (Foto: Anthon Unger)

AFSLØRING: Dansk sangstjerne er med i 'Divaer i junglen'

'X Factor'-stjernen er rejst til Sydamerika for at medvirke i den kommende sæson af TV3-serien.

I december kunne Realityportalen afsløre, at der senere i år kommer endnu en omgang af 'Divaer  junglen', og at Gustav Salinas havde takket nej til at medvirke. Nu kan vi løfte sløret for en af dem, der takkede ja, da han fik tilbuddet fra TV3.

I al hemmelighed rejste Sigmund Trondheim nemlig i forrige uge til Sydamerika for at medvirke i den nye sæson af TV3's realityshow 'Divaer i junglen'. Her stod Jakob Kjeldberg klar til at tage imod ham og de øvrige deltagere, der skal igennem en lang række udfordrende og ydmygende konkurrencer i kampen om præmien på 100.000 kroner. Det erfarer Realityportalen.

Optagelserne betyder, at Sigmund ifølge Realityportalens oplysninger ikke kan deltage i pressemødet på 'Dansk Melodi Grand Prix 2019', der finder sted i DR Koncerthuset på torsdag. HER&NU kunne i sidste uge afsløre, at Sigmund er blandt årets 10 deltagere sammen med blandt andre Jasmin Gabay fra 'Den store bagedyst'.

LÆS OGSÅ: ‘Divaer i Junglen’-stjerne afslører babynews

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre den første 'Divaer i junglen'-vinder, Irina Olsen, fortælle om sin angst.

LÆS OGSÅ: Deltager om ‘Divaer i junglen’: Det ser du ikke på tv

Realityportalen forholdt allerede i starten af december Sigmund til oplysningerne om hans medvirken i 'Divaer i junglen'.

- Det kan jeg hverken be- eller afkræfte, lød meldingen dengang fra Sigmund, der også har medvirket i DR3-serien 'Kommer Sigmund i helvede?' om sit liv som homoseksuel fra en kristen familie.

Irina Olsen vandt den første omgang af ‘Divaer i junglen’ i 2012, mens ‘Familien fra Bryggen’-stjernen Stephanie ‘Geggo’ Christiansen kunne lade sig hylde som vinder, da TV3 sendte den anden omgang af serien. Sidste år kunne Mogens Mortensen juble over trofæet, og snart får en ny række personer mulighed for at blive den fjerde vinder. En af dem er altså Sigmund.

TV3 har ikke ønsket at kommentere på oplysningerne.

LÆS OGSÅ: Realitybabe single efter 8 år: Han var mig utro i årevis