Ærlige Remee: Derfor forlod jeg 'X Factor' efter sæson 3
Remee var dommer i 'X Factor' i sæson 1, 2 og 3, men så forlod han programmet. Nu fortæller han ærligt, hvad der skete.
Lige nu viser TV 2 den 14. sæson af 'X Factor', hvor der bag dommerbordet sidder Blachman, Oh Land og Martin Jensen. Remee var dommer fra sæson 1-3, men så stoppede han. I programserien 'Forbrydelser der rystede Danmark' på discovery+ fortæller Remee, hvorfor han trak sig fra 'X Factor'.
- Jeg stopper i ’X Factor’ efter sæson 3, for der kan jeg ikke trække vejret længere. Jeg føler, at jeg ikke er herre over mit eget liv. Der er ikke noget liv. Der er kun, hvad de skriver om mit liv, fortæller Remee der er et af flere ofre for Se og Hør-skandalen, som blev afsløret i 2014.
LÆS OGSÅ: Remee afslører: Sådan begyndte min karriere
Remee står frem i den tredje sæson af discovery+-programmet ’Forbrydelser der rystede Danmark’, som opruller medieskandalen, hvor journalist Ken B. Rasmussen afslørede, at han og ugebladet i flere år havde brugt den såkaldte ’tys-tysk-kildes’ ulovlige kreditkortoplysninger til at jagte sladder-historier. Således kunne ugebladets journalister forfølge de kendte over hele verden.
Paranoiaen og presset over konstant at være forfulgt af Se og Hørs journalister havde store konsekvenser for Remees private og professionelle liv, hvorfor han forlader sit job hos DR som 'X Factor'-dommer. Remee kommer dog tilbage som dommer igen tre år efter og var dommer i sæson 7-11.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Ny 'X Factor'-dommer har friet
Tredje sæson af 'Forbrydelser der rystede Danmark' tager seerne gennem en række af Danmarks største og mest iøjnefaldende kriminalsager. Udover Se og Hør-skandalen ser ’Forbrydelser der rystede Danmark’ også nærmere på Stein Baggers store svindel og sagen om den pædofile præst.
Alle forbrydelserne i programrækken bliver vendt af centrale vidner, ofre, pårørende og politifolk, og nye sider af de ellers velkendte sager ser dagens lys, når nyt materiale og nye vidner kommer frem.
Du kan streame første afsnit af ’Forbrydelser der rystede Danmark’ 6. januar på discovery+.
LÆS OGSÅ: Lea Hvidt Kessler chokerer alle med overraskende billede
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Politiet ude i Mai Manniches butik