WOW: Kylie og Kendall dropper brors bryllup
Kløften i Kardashian-Jenner-familien er større end nogensinde før.
Det er ikke meget familiemæssig opbakning, Brody Jenner kan glæde sig over i dagene op til sit bryllup på Bali. Brody har ellers inviteret hele Jenner-klanen, men Caitlyn har afvist invitationen, og Kendall og Kylie har ikke engang gidet at svare. Derfor er Brody selv sagt skuffet over sin familie.
LÆS OGSÅ: Caitlyn Jenner indrømmer svært forhold til familien
SE BILLEDERNE: Her er Caitlyn Jenners 22-årige kæreste
Ifølge TMZ er Brody dybt såret over, at hans egen far, Caitlyn Jenner, har valgt ikke at deltage ved brylluppet. Det skulle skyldes en lukrativ forretningsaftale, som Caitlyn har valgt over sønnens bryllup. Det skuffer Brody, som er den af Caitlyns fire børn fra sit første ægteskab, der bærer mest nag over forældrenes skilsmisse og den efterfølgende kløft, der var mellem Caitlyns nye familie med Kris Jenner og så de fire første børn.
Det er Brody aldrig kommet over, og derfor bryder han sig heller ikke om Kardashian-familien. Caitlyns afbud til sin søns store dag er i den grad salt i et sår, som stadig er åbent. Men det stopper ikke der. I lang tid var der tvivl om, hvorvidt Brodys had til Kardashian-familien var så stort, at han heller ikke ville invitere halvsøstrene Kendall og Kylie Jenner, men de fik en invitation i sidste ende.
LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin
Det viste sig dog at være underordnet, for ingen af søstrene har svaret på invitationen, det skriver Page Six. Kendall og Kylie vælger altså også at droppe deres brors bryllup, så mon ikke det er den sidste invitation, de har fået fra den side? Da Kylie havde født sin datter i februar, kom Brody frem og fortalte, at han ikke engang havde kendt til graviditeten forinden. Her stod det klart, at når Kylie udtrykte, at det kun var de nærmeste, hun havde betroet sin store nyhed til, så inkluderede det altså ikke hendes halvsøskende på farens side.
Ingen af Kardashian-søstrene er ifølge InTouch inviteret til brylluppet, og Brody skulle stadig være sur på Kim Kardashian over, at han ikke måtte tage kæresten, som han på det tidspunkt lige havde mødt, med til Kim og Kanyes bryllup i 2015.
LÆS OGSÅ: Derfor vil Khloé ikke giftes med Tristan