WHAT! 'True Love'-deltager fik knæ i hovedet
Kira fra 'True Love' fortæller om en meget ubehagelig oplevelse, hun har haft i byen.
I ‘True Love’ handler det om at være ærlig. Men hvor gode er deltagerne egentlig til at lyve? Og kan de spotte en løgn? Realityportalen har leget ‘To sandheder og en løgn’ med Kira og Nicoline fra ‘True Love’, hvor de hver især havde tre historier med, og så skulle de gætte, hvilken historie der var løgnen hos den anden.
LÆS OGSÅ: UHH! Line Maria og David deler intimt billede
Ud af Kiras tre historier var især én historie bemærkelsesværdig. Det er historien om, at hun engang fik et knæ i hovedet i byen, fordi hun afviste en fyr, og dén historie er desværre sand.
- Det er godt nok mange år siden. Jeg var 17-18 år gammel. Jeg var i byen, og så var der en fyr på dansegulvet, som blev ved med at danse ulækkert op ad mig. Emil hed han. Først gik jeg bare væk fra ham, og så kom han tilbage og fortsatte. Så sagde jeg, "Gider du være sød at stoppe med det der?". Så gik han lidt væk, og så gik jeg også væk, indleder Kira i videoen og fortsætter:
- Så fik han trådt mig på foden, og så lavede jeg den der, hvor jeg prikkede ham på skulderen og sagde "Hov, her står jeg, du trådte på mig". Og så gik han helt amok og sagde, "Du skal ikke skubbe til mig" og alt muligt. Så satte jeg mig over i sofaen, og han gik efter mig og stod og svinede mig til. Jeg er aldrig blevet svinet så meget til før.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Bachelor'-babe har fået en kæreste
Det var dog ikke nok for fyren at ramme Kira verbalt.
- Jeg blev provokeret, så jeg vendte mig om og ignorerede ham, mens han stod og snakkede til mig. Så råbte han "Hallo", jeg reagerede og kiggede hen på ham, og så tog han fat i mit hoved, gav mig et knæ i hovedet, spyttede på mig og gik. Det var sygt ubehageligt. Der skete ikke noget med mit ansigt heldigvis, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her er de 10 første deltagere i ny sæson af 'Paradise'