WHAT: Kendt musiker sætter vildt krav til sit publikum
Musiker-legenden er ikke bleg for at stille krav til sine fans.
Når verdensstjernen Bob Dylan går på scenen i Royal Arena d. 30. september, har han et helt særligt krav til sit publikum. Et krav, som ikke er til at overse, når man køber sin billet på Live Nation Danmarks hjemmeside:
- 'VIGTIGT: Denne koncert er en "TELEFONFRI KONCERT", det betyder at telefoner ikke er tilladt i salen under koncerten', sådan fremgår det i en advarselboks på hjemmesiden.
Artiklen fortsætter under videoen med Josper Binzer på Roskilde Festival 2022.
LÆS OGSÅ: Best of Karsten Ree: Se de 10 sjove klip
Den 81-årige mand, som blandt andet står bag numre som 'Knockin' on Heaven's Door', 'Blowin' in the Wind' og 'Mr. Tambourine Man' ønsker altså en koncert helt uden mobiltelefoner.
Det oplyser Live Nation Danmark i en pressemeddelelse.
- Efter at have skabt denne telefonfri oplevelse på de seneste turnéer, tror vi, at det skaber bedre oplevelser for alle tilstedeværende. Vores øjne åbner sig lidt mere, og vores sanser er lidt skarpere, når vi mister den teknologiske krykke, vi har vænnet os til. Og ja, det er en ikke til forhandling, lyder det Bob Dylan og hans hold.
LÆS OGSÅ: Frederik og Mary i chok: Glæde afløst af sorg
De slår dog fast, at hvis man af medicinske årsager ikke kan undvære sin kontakt til omverden, bliver der gjort en undtagelse.
Hvordan fungerer det?
Til mobilfri arrangementer som dette, er der en virksomhed, som står for såkaldte 'mobiltasker'. Så når du ankommer til koncerten, vil du få tildelt en taske, som skal låses.
Du afleverer altså ikke din telefon nogen steder, men har den på dig under hele koncerten, men uden mulighed for at benytte den.
LÆS OGSÅ: Familiens farvel til Uffe: Vi er så stolte af dig
Skulle du alligevel få brug for den, kan tasken låses op i et bestemt afmærket område på spillestedet.
Til Ekstra Bladet oplyser PR & Promotion Manager hos Live Nation, Heidi Degn følgende:
- Det er ikke første gang, vi har et mobilfrit arrangement i Danmark. Tidligere har det ikke været et problem. Folk er søde til at overholde kravet, og det har fungeret upåklageligt.
LÆS OGSÅ: Efter skyderi i Field’s: ‘Årgang 0’-stjerne får krisehjælp
Efter 74 optrædener med verdens-turnéen “The Rough and Rowdy Ways World Tour”, kommer holdet til efteråret til Europa, herunder Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og Storbritannien.