Vildt Kardashian-drama: Blac Chyna sagsøger hele familien
Blac Chyna sagsøger hele Kardashian-familien, der i stedet svarer igen med vilde beskyldninger mod hende.
Rob Kardashian og Blac Chyna er ikke længere kærester, men det betyder langt fra, at dramaet mellem dem er forbi. Det kører stadig på højtryk, og forældreparret sagsøger hinanden på kryds og tværs. Og nu bliver hele Kardashian-klanen trukket ind i sagen.
Ifølge flere amerikanske medier - heriblandt velinformerede TMZ - har Blac Chyna nemlig trukket hele familien i retten og sagsøgt dem. Hun mener nemlig, at familien er skyld i, at der ikke kommer en sæson to af realityserien 'Rob & Chyna', hvor man fulgte parret og datteren Dream.
LÆS OGSÅ: Rob Kardashian har fået polititilhold mod Blac Chyna
Ifølge Blac Chyna var både hende selv, Rob, tv-stationen og produktionen alle klar til at lave endnu en sæson, selv om forældreparret ikke længere var kærester. De planer blev dog droppet igen, da Kardashian-familien brugte deres store magt hos tv-stationen E! - der også viser familiens egen realityserie - til at få stationen til at trække stikket for serien.
Kilder hos tv-stationen fortæller dog til TMZ, at det på ingen måde passer. Rob Kardashian og Blac Chyna gik fra hinanden tidligt i første sæson, og derfor var en efterfølger allerede tvivlsom fra starten af. Kilden fra E! hævder, at man har beviser for, at serien blev stoppet, da Blac Chyna nægtede at være i rum med Rob, fordi stemningen mellem de to var så dårlig. Derudover havde den første sæson dårlige seertal.
LÆS OGSÅ: DRAMA: Kris Jenner vil købe datteren Dream af Blac Chyna
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Irina Olsen fortælle, hvorfor hun er stor fan af Kardashian-familien.
LÆS OGSÅ: Rob Kardashian undskylder: Jeg søger hjælp
Kokainpåvirket Blac Chyna festede med stripper
Det er langt fra første gang, at de to har været tvunget til at gå rettens vej i kampen mod hinanden. Tidligere i år var de i retten, da Blac Chyna anklagede Rob Kardashian for vold, cyber-mobning og hævnporno, efter han havde delt nøgenbilleder af hende på sin Instagram-profil.
I forbindelse med den nye sag har Blac Chyna igen anklaget ekskæresten for vold og påstår, at han flere gange har truet hende med at begå selvmord. En Kardashian-kilde fortæller dog til TMZ, at beskyldningerne om vold på ingen måde er sande og hævder i stedet, at det var Blac Chyna, der er den voldelige.
Ifølge kilden havde Blac Chyna festede med alkohol og kokain fra morgen til aften, hvor parret sammen tog på stripklub. Her tog hun en stripper med hjem, og de festede videre sammen og indtog store mængder af alkohol og kokain, mens Rob passede datteren Dream og Blac Chynas søn fra et tidligere forhold, King Cairo.
LÆS OGSÅ: Derfor bekræfter Kardashian-søsteren ikke sin graviditet
Næsten morgen konfronterede Rob så kæresten og smed stripperen ud - og så startede balleden. Blac Chyna gik amok og råbte og skreg, mens hun slog Rob og kastede ting efter ham. Kilden fortæller desuden, at Rob kun forsvarede sig og aldrig slog hende. Og forklaringen bliver understøttet af beviser, fortæller Kardashian-familiens advokat, Shawn Holley, til TMZ.
- Vi har vidneerklæringer og andre beviser, der viser, hvordan det konsekvent er Chyna - og ikke Rob - der er voldelig og aggressiv, siger hun.
Mediet har også haft fat i Blac Chynas advokat, Lisa Bloom. Hun ønskede dog ikke at kommentere på beskyldningerne mod sin klient, men hun konstaterede blot, at der ingen undskyldninger er for partnervold.
Men nu skal retten altså vurdere, hvad der er op og ned i hele sagen.
LÆS OGSÅ: Endelig! Khloé Kardashian bekræfter stor nyhed om hende og kæresten