Vidste du det? Shøle har tidligere vundet et madprogram
Shøle og manden Morten vandt madprogrammet 'Restaurant i stuen' tilbage i 2010.
Shøle Offenbach måtte i går forlade 'MasterChef Jul' lige inden finalen, men faktisk er det ikke første gang, hun deltager i et madprogram. Sidst var tilbage i 2010 sammen med manden, Morten, hvor de ender med at vinde.
- Det hed 'Restaurant i stuen' og var tilbage i 2010. Vi stod midt i et byggeprojekt, hvor jeg faldt over det her, men Morten var alligevel med på idéen, fortæller Shøle til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Ude af 'MasterChef Jul': Derfor bliver Shøle så rørt
I 'Restaurant i stuen' skulle de medvirkende par vise deres talenter som restauratører. Til det sidste kæmpede parrene med at få maden klar, inden de forventningsfulde gæster bankede på døren.
- Vi havde delt det op sådan, at jeg stod ude i køkkenet, og han var spasmager-tjeneren, der skulle servere til gæsterne, fortæller Shøle, der anerkender sin mands talent for at smage maden til, men det er trods alt bedst, at hun er bag kogebryderne.
LÆS OGSÅ: Jakob Mielcke mistede sin far i år: Julen er vigtigere end nogensinde
I 'MasterChef Jul' fik Shøle også lov til at tage sin mand med til en af konkurrencerne, og det er hun glad for.
- Det var dejligt at have ham med, da man hver dag kommer hjem og fortæller om, hvordan tingene foregår, men det er svært at dele helt, hvordan det er at stå i køkkenet, og der er det rart, at han selv fik lov til at opleve det sammen med mig, fortæller Shøle.
LÆS OGSÅ: TV2-par tager stort skridt i forholdet
LÆS OGSÅ: Sådan har Geggo tabt 15 kilo