Ung mor blokeret efter vaccinekommentarer

Nogle gange kan det ikke betale sig at blande sig, erfarer Luna.

Af Anna Løwe - 17. juni 2021 kl. 19:04

Luna Munk fra ‘De unge mødre’ holder sig ikke tilbage, når der er noget, hun er uenig i. Det er også tilfældet i dag, hvor hun blander sig i vaccinedebatten. Det er smykkedesigner Mai Manniches Facebookopslag fra i lørdags, som Luna har blandet sig i, og det har altså kostet den unge mor en blokering.

– Jeg gik ind i en debat med Mai Manniche, og jeg er nødt til lige at dele det med jer, forklarer Luna i en story på Instagram og tilføjer:

– Jeg synes bare, det er relevant lige at fortælle, hvad det var, der gjorde, at jeg blev blokeret.

Efter Christian Eriksens hjertestop i lørdagens landskamp, har rygterne om, hvorvidt kollapset skyldtes en coronavaccine eller ej, floreret. Herhjemme tog det fart, da Mai Manniche skrev på sin Facebook-profil, at hun undrede sig over, hvad grunden til Christian Eriksens kollaps mon var og hentydede til, at det kunne hænge sammen med hans vaccine.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche fritaget for COVID19-pas

Fakta eller egen agenda?

Efterfølgende er det blevet bekræftet, at Christian Eriksen ikke er coronavaccineret, og Mai Manniche kritiseres heftigt for at sparke rygter i gang, der ikke er sande. Blandt andet af Luna:

– Vi kan vist godt blive enige om, at Mai Manniches påstande er totalt upassende lige efter, en mand er faldet om med hjertestop midt på banen. Men det, jeg skriver til hende, er, at jeg undrer mig over, at hun er så faktafokuseret og lægger vægt på sin egen og sin mors uddannelse, når hun i det oprindelige opslag påstår, at Christian Eriksen blev vaccineret den 31. maj.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche efter shitstorm: Jeg frygter ikke, at mit brand tager skade

Luna tilføjer:

– Mai skriver til mig, at det ikke var hendes fejl, men at det var fordi, et eller andet fodboldsite havde meldt ud, at hele fodboldholdet var færdigvaccineret den 18. maj. Men det stemmer jo ikke overens med, at hun på sit opslag skriver den 31. maj, så det stiller jeg mig kritisk overfor og jeg spørger Mai, hvor hun har den information fra.

LÆS OGSÅ: Luna åbner op om svær fortid med mobning og selvmordsforsøg

Efter at have hentydet til, at Mai videregiver rygter for at fremme sin egen agenda, bliver Luna blokeret.

– Det er så misvisende og kritisabelt, for man kan jo ikke stole på hende, raser Luna og tilføjer:

– Det er ikke særlig eftertænksomt, for så snart man stiller spørgsmålstegn ved fakta, så bliver man bare blokeret. Det er helt hul i hovedet. Husk at være kildekritiske!

LÆS OGSÅ: Luna testet for corona: Jeg er mildest talt grædefærdig!

Læs mere om