Winnie ramt af sjælden kræftform: Jeg er pissebange
Winnie Topp har endelig fået vished efter årevis i et smertehelvede.
Winnie Topp, der bejler til Jens i 'Landmand søger kærlighed', fik sig en trist besked, da sommeren løb på hæld.
Det fortæller hun i et stort interview med TV 2.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Majbrit hårdt ramt: Lægerne mistænkte kræft
Artiklen fortsætter under videoen.
I årevis havde Winnies hverdag været præget af smerter i kroppen, og hun havde da også problemer med at synke og sågar at trække vejret, da hun fik sine indre organer scannet. Men der var ikke noget unormalt at spore.
Det var først, da hun for nylig begyndte at hoste blod op, at lægerne fattede mistanke om kræft - og desværre fik de ret.
I en kirtel i Winnies brysthule fandt lægerne nemlig en tumor, hvorfor hun nu skal modtage kemoterapi.
- Det er helt uvirkeligt, og jeg kan slet ikke overskue, at jeg skal igennem det her. Jeg har en forestilling om, at kemo er hårdt og smertefuldt, og man skal kaste op og ligge i sin seng og være dårlig. Og jeg er så røvtræt af at have ondt, fortæller hun til TV 2.
LÆS OGSÅ: Geggos grænse overskredet: Filmet på hospitalet
Efter flere år med uforklarlige smerter, forklarer Winnie dog, at hun ikke er ulykkelig over at være blevet diagnosticeret med kræftformen, der i den grad er sjælden. Med diagnosen kom nemlig også et håb. Et håb om at blive fri fra de daglige smerter.
Men Winnie, hvis høje humør må siges at være et kendetegn, er også bekymret.
- Jeg er pissebange. Især for måske at skulle efterlade mine fire voksne børn. Men egentlig ikke for selve døden. Når man er død, er man død. Og måske er der endda et nyt eventyr på den anden side, for lige her, hvor jeg har så mange smerter, er det ikke særlig behageligt, fortæller hun til mediet.