'Stjerneklar'-dommer: Her har du set Tinus før

Tinus de Schunard er med som dommer i DR's nye programsatsning, 'Stjerneklar', men det er langt fra første gang, han er med på TV.

Danmarks førende drag queen, Tinus, er i aften på skærmen i Danmarks bedste sendetid. Her skal han sammen med dommerne Medina, Barbara Moleko og Nicholas Kawamura bedømme præstationerne fra danske talenter i DR's nye show 'Stjerneklar'. Men det er nok ikke første gang, du stifter bekendtskab med Tinus.

LÆS OGSÅ: ‘FBOY Island’-vært forklarer: Sådan bliver mine jokes til

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Tinus forvandler Silas Holst til dragqueen til musicalen 'Kinky Boots'...

Helt tilbage i 2012 var Tinus med i DR-programmet 'Danmark ifølge Bubber'. I 2014 medvirkede han i 'Big Brother' på Kanal 5, og han var også med i TV2's 'Danmark har Talent' i 2016. Her optrådte han i sine smukke og storslåede outfits med Burlesque, og selv Jarlen, som var dommer på programmet, blev en smule mundlam.

LÆS OGSÅ: Efter anklage om dyremishandling: Nu er der nyt

Tinus svingede også forbi det danske Melodi Grand Prix i 2019, og samme år var han dommer i sangprogrammet 'All Together Now' på Kanal 5. 2021 var et travlt år for Tinus, da han både medvirkede i 'Familien fra Bryggen' og 'Forsidefruerne' på TV 3, og han brød igennem i 'Danmarks yngste Dragqueen' på DR1.

Derudover var Tinus ifølge Costume et af ansigterne for Dior, da de i 2019 lancerede maku-up linjen 'Dior Backstage'. Han har også været en del af en række shows, hvor Tinus har optrådt som drag queen i blandt andet 'Haus of Tinus Cabaret', 'Cabaret Bohemia' og 'Cabaret Showtime'.

LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza afslører nyt job

Tinus har altså masser af erfaring med showbizz, og han ved lige præcis, hvordan det er for de deltagerne, der i aften indtager scenen i 'Stjerneklar'. Du kan følge med klokken 20 på DR1.