Sammenbrud bag 'Nybyggerne': Bægeret flød over

Nibras og Obaid fra rødt hus havde undervurderet forhaven fuldstændigt.

I aftenens afsnit stod ægteparret Nibras Aziz og Obaid Ul-Hassan fra rødt hus over for en hektisk kamp med tiden inden slutspurten, hvor alles forhaver skulle stå klar til bedømmelse.

LÆS OGSÅ: DR afslører: Prins Christian bliver tv-stjerne

Men til HER&NU afslører Nibras, at hun på dagen, hvor de skulle aflevere, kæmpede med at holde gejsten oppe.

- Vi kæmpede og knoklede stædigt hele vejen, men på afleveringsmorgenen fik jeg et mentalt sammenbrud. Jeg tror, det var på grund af presset, hvor bægeret bare flød over, fortæller Nibras indledningsvis og tilføjer:

- Jeg kan huske, at da jeg står i vores forhave klokken seks om morgenen, hvor jeg ser, hvor langt vi er kommet, der bryder jeg bare sammen og tænker: 'Men det var ikke sådan, det skulle se ud.' Vi havde fejlvurderet forhaven fuldstændigt. Vi havde tænkt ambitiøst, men vi skulle have ændret planerne, da vi stødte på de første udfordringer.

LÆS OGSÅ: Stephanie og Cengiz 'Langt fra Bryggen': Det er noget helt nyt

Det sad i mig i noget tid

Parret havde nemlig et ambitiøst mål om at udnytte dimensionerne i deres forhave. De satsede på at skabe flere niveauer med både en fliseterrasse samt stenterrasse for at udnytte den hældende grund bedst muligt.

LÆS OGSÅ: Janni bekræfter: Er i dialog om ny sæson 'Forsidefruer'

Og Nibras og Obaid var også overbeviste om, at hvis de havde mere tid, var projektet lykkedes til punkt og prikke.

- Havde vi haft bare en halv dag mere, så kunne vi sagtens være kommet i mål, men vi var bare presset med alt det gravearbejde, siger Obaid, mens Nibras supplerer:

LÆS OGSÅ: Sussis nye kæreste: Derfor er han hemmelig

- Selvom jeg er virkelig stolt af, at vi knoklede så hårdt, så sad følelsen fra forhaven i mig i noget tid.

Man kan følge Nibras og Obaids byggerejse i programmet "Nybyggerne", der vises på flow hver torsdag klokken 20.00 og TV 2 Play.

Nibras og Obaid fra 'Nybyggerne' på TV 2.