Reality-stjerne har født: Mor til fire
Den tidligere deltager 'Singleliv' og 'Masterchef' Anja Pagh har født sit fjerde barn.
Anja Pagh jagtede kærligheden uden held i 'Singleliv' for 11 år siden, og 10 år senere vendte hun tilbage til skærmen, da hun sidste år deltog i 'MasterChef'. Anja endte ikke med at vinde 'MasterChef', men til gengæld fik hun kort tid efter noget andet i ovnen.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea akut på sygehuset
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Olivia Salo afslører, at hun er klar til 'MasterChef'.
Anja ventede nemlig sit fjerde barn, og i går kom sidste skud på stammen så til verden.
- Tillykke med fødselsdagen lillesøster. En dejlig fødsel, som bød på et roligt planlagt kejsersnit. Hun er perfekt og lige som hun skal være. Hun ligner Oskar og Laura helt vildt på ydersiden, så nu bliver det spændende at lære hende at kende og se, hvem af de to hun minder mest om, for de er nemlig forskellige som nat og dag, skriver Anja på Instagram til et billede af den lille ny, som kan ses nederst i artiklen.
Anja har tidligere fortalt, at parrets fjerde barn skulle være det sidste, og hun skriver da også rosinen i pølseenden i et hashtag efter sin opdatering. Her afslører hun også, at lillesøster er 51 cm og er født med en kampvægt på 3390 gram.
LÆS OGSÅ: ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ er tilbage: Her er de fire fyre
Anja har i forvejen børnene Hjalte på 14, Oskar på 4 og Laura på 3 år. Hun er uddannet Cand. Merc. i finansiering og investering og slog allerede ved sin deltagelse i 'MasterChef' fast, at hun ikke havde nogle planer om at gøre en levevej ud af sin deltagelse i programmet.
LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel' er til salg
Se det søde billede af Anja og hendes lille nyfødte datter herunder.