Paradiso får eget program på DR
Sinan er snart tilbage på de danske tv-skærme.
Hvis man savner den farverige paradiso fra sæson 17 af 'Paradise Hotel' Sinan Türkmen, så er der god grund til at glæde sig. I slutningen af året indtager han nemlig atter de danske tv-skærme. Det afslører han overfor Realityportalen.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er Fie store nyhed
- Jeg må endelig offentliggøre, at jeg i lang tid har arbejdet på en hel sæson, hvor man virkelig kommer dybere ind i mit liv. Både drama mellem min familie og jeg, op- og nedture i mit liv, et uforglemmeligt besøg hos familien i Tyrkiet og rigtig meget sjov og ballade, fortæller Sinan om programmet, som kommer på DR, og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Sarah Louise giver datteren vild fødselsdagsgave
- Jeg føler, at i alt det TV, jeg tidligere har lavet, har man set Sinan som næsten kun sjov og ballade. Sinan har også meget dybde, som jeg er klar til at vise til hele Danmark. Nu har jeg muligheden for, at vise en mere følsom Sinan, som er meget mere nede på jorden. Jeg kan sagtens være “normal”, selvom mange har en opfattelse af, at jeg hele tiden er så energisk.
Vil inspirere unge
Han lægger ikke skjul på, at han var i chok, da han fik en Instagram-besked fra DR, og han er ikke i tvivl om, hvad han vil med programmet.
LÆS OGSÅ: Derfor sagde Oh Land ja til mere 'X Factor'
- Jeg ser det som en mulighed for at kunne inspirere de unge og gøre en forskel på min måde. Jeg vil vise, at det er okay at være en dreng, der stikker lidt ud og har lidt kant og måske ikke er sååå stereotypisk, som samfundet jo vil kalde mig for, hahaha. En dreng, som man i nutidens Danmark ikke vil kalde for “en rigtig mand”, fortæller han med et smil og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Robin og Charity i store problemer
- Jeg er sygt taknemmelig for endelig at have min egen stemme og gøre, hvad fanden jeg selv har lyst til og ikke give en fuck for, hvad andre tænker om mig, selvom jeg på daglig basis oplever konstant kritik omkring min personlighed, religion, kultur og seksualitet. Jeg er bare mig selv, og jeg er rigtig spændt på, hvordan séerne vil tage imod det.