'Landmand'-Gustav afslører: Derfor valgte jeg Jannie
Søsteren havde da også godkendt bejleren.
I aftenens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' var det tid til, at Gustav skulle tage sit endelige valg og invitere en af sine to bejlere, Katrine og Jannie, med på romantisk weekend.
Valget faldt på sidstnævnte, og nu løfter landmanden sløret for, hvad der gjorde udfaldet.
LÆS OGSÅ: Kaleepans hårde barndom: Mobbet, misforstået og låst inde
- Det var jo egentlig den øjenkontakt og den kemi, jeg syntes, der havde været de foregående dage, at det var det, jeg gik med, fortæller Gustav og fortsætter:
- Jeg følte ikke, at der var nogen kemi som sådan med Katrine.
Særligt et øjeblik var da også udslagsgivende for Gustavs valg - og det blev fanget på kamera.
Det var nemlig i sidste afsnit, da Gustav havde inviteret sine venner og sin søster til middag på gården for at møde de to kvinder. Her var øjenkontakten Gustav og Jannie imellem da heller ikke til at tage fejl af.
- Det var primært der, jeg også begyndte at kunne mærke, hvor hun også var i processen.
LÆS OGSÅ: Godtroende Martin Albrechtsen: Fortyder særligt én ting
Også Gustavs søster gav sit besyv med på aftenen, om hvem af kvinderne, hun kunne se en kommende svigerinde i.
- Der var da en, hun syntes, hun snakkede bedre med, og følte, nok ville passe bedst til mig, sådan personlighedsmæssigt. Og det var Jannie, fortæller Gustav og understreger dog, at hverken søsterens eller vennernes mening ville kunne have ændret på hans valg.
LÆS OGSÅ: Philine deler ærligt billede: Sådan har du aldrig set hende før