Kan du kende hende? Reality-stjerne med i 'Landmand søger kærlighed'
Alexanndra, der i 'Big Brother' hed Camilla, har sneget sig ind i 'Landmand søger kærlighed'.
I dagens afsnit af 'Landmand søger kærlighed' skal landmand Niels Erik vælge fem kvinder ud til speeddate blandt en masse breve.
LÆS OGSÅ: Philine afslører: Flytter til udlandet
Artiklen fortsætter under videoen af Leif og Tina fra 'Landmand søger kærlighed'
Et af de breve, han læser højt på tv, er fra Alexanndra. Nogle vil måske genkende den farvestrålende kvinde i brevet, da det ikke er første gang, hun er med på tv.
Alexanndra har både medvirket i 'Big Brother' og 'Singleliv'. Dengang hed hun dog Camilla.
- Jeg anede ikke, at det kom med på tv, udover at jeg blev ringet op på det tidspunkt, efter han havde valgt, fortæller Alexanndra til HER&NU.
Alexanndra blev ikke valgt til speeddate, men Ifølge Alexanndra var hun meget tæt på at blive valgt.
- Men så var der det med, at han også drømmer om børn, og det har jeg jo fravalgt, så grunden menes at ligge der, fortæller Alexanndra.
LÆS OGSÅ: Teresa forklarer: Bor stadig med Teitur
Derfor 'Landmand søger kærlighed'
- Jeg valgte at skrive til Niels Erik, fordi jeg havde lyst til at komme på en oplevelse og sige halløj til ham og hans dyr, og jeg var nysgerrig på at vide, hvem han er.
Ifølge Alexanndra var det en meget spontan idé at melde sig til programmet.
- Jeg sad på café sammen med min mor og så, de søgte til 'Landmand søger kærlighed', så sagde min mor "søg", og jeg tænkte, ja hvorfor ikke. Så der blev hurtigt skrevet et brev fra min iPhone og så røg det afsted med billeder, og uden at vide det kom mit brev med på tv.
Artiklen fortsætter under billedet af Niels Erik
Minder om Sussi
Ifølge Niels Erik minder Alexanndra om Sussi fra Sussi og Leo, hvilket Alexanndra tager med et smil.
- At han synes, at jeg ligner Sussi fra Sussi og Leo, påstår han jo er positivt ment. Det må være alle farverne, det kan hun jo også godt lide, og så var det lige i den periode, hun var meget i medierne pga. Leos død, og så kom han nok lige til at tænke på hende og så røg den bemærkning ud for at være sjov, fortæller Alexanndra og tilføjer:
- Så længe jeg selv ved, at jeg ikke ligner hende, så går det vel. Han viser, at han har humor, så det er jo fantastisk.
Ifølge Alexanndra har hun fået flere henvendelser om, at det var ærgerligt, hun blev fravalgt.
- For så havde det jo pludselig blevet godt tv, griner Alexanndra.
LÆS OGSÅ: Se dem her: Alle parrene i 'Grænseløst forelsket sæson 2'
Vælter i tilbud
At Alexanndra ikke skulle finde kærligheden i TV 2-programmet, er hun okay med. Og hun mangler da heller ikke tilbud.
- Altså nu er jeg jo en ret sød og pæn kvinde, så jeg får da massevis af tilbud hver uge, som jeg ignorerer, men der er også mange søde. Jeg skal jo kun bruge én sød og dejlig mand, så mon ikke han snart dukker op, og så er jeg da ikke afvisende, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Lie Kaas om 'Agent': Joe findes i virkeligheden