Kæmpe traume: Fie åbner op om uvenskab med Boris
Ifølge Fie har det påvirket hele familien, at søskendeparret ikke længere har kontakt.
For den skandaleramte influencer Fie Ardila Laursen, har det været hårdt, at hun ikke længere har kontakt til sin storebror Boris Laursen.
LÆS OGSÅ: Sarah Tiedts store forvandling
I en årrække optrådte søskendeparret sammen på deres respektive Youtube-kanaler, ligesom de begge flyttede til Spanien i 2020, men omkring et år senere brød de kontakten.
Det afslører hun i en Youtube-video, hvor hun sætter flere ord på uvenskabet.
LÆS OGSÅ: Sussis nye kærlighed: Her er min Musse
- Der har været familieting, som I alle sammen har set, og det er helt mærkeligt at sidde for første gang og sige det højt, siger Fie og tilføjer:
- Kommunikationen stoppede, da jeg var en måned gravid eller sådan noget. Så det er lang tid, hvor vi ikke har snakket sammen, lyder det fra Fie, der blev gravid i 2021.
Af den årsag har 28-årige Boris Laursen heller ikke set Fies søn, Mateo, hvilket, den 27-årige influencer tidligere har udtalt, er "smertefuldt".
- Det er meget intenst, det er meget personligt, og det har været rigtig traumatiserende for mig. Det har været traumatiserende for alle - også for min familie.
LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen trækker stikket: Rydder kalenderen
Vil skrive om traumet
Fie Laursen fortæller ikke årsagen til, at søskendeparret ikke længere har kontakt. Det ønsker hun nemlig først at gøre i en kommende bog.
- Jeg kommer kun til at kommentere på det i min bog, fordi jeg har lært, at når man laver en video, så kan tingene godt gå meget hurtigt. Men når man skriver en bog, så er der nogle andre, som læser det igennem, inden det kommer ud, lyder det.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Cecilie Haugaard til 'X Factor' audition
Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Boris Laursen, der i skrivende stund ikke er vendt tilbage på henvendelsen.