Jeppe Risager chokerer: Forlader Danmark
Reality-stjernen vil i fremtiden rive teltpløkkerne op og bosætte sig i udlandet.
Tilbage i marts flyttede nordjyden Jeppe Risager, der er kendt fra reality-programmet 'Ex on the beach', til København sammen med sin 'Ex on the beach'-kollega og gode ven Asbjørn Nielsen.
LÆS OGSÅ: 'Den store bagedyst' er tilbage: Se deltagerne her
Selvom Jeppe Risager trives i storbyen, så har han planer om at bosætte sig under varmere himmelstrøg i 2025.
Tv-personligheden har to lande i kikkerten: Portugal og Andorra.
LÆS OGSÅ: Christiane lykkelig: Gravid igen
- De har lidt det, jeg leder efter. Varme, billigere skatter og så ligger de i Europa. Jeg føler ikke, at jeg vil udenfor Europa, det er for langt væk, fortæller Jeppe til Realityportalen.
Det sidste halve år har nordjyden arbejdet som online børsmægler, og af den årsag kan han arbejde, hvor han vil.
- Der er ikke noget, der holder mig i Danmark arbejdsmæssigt, fortæller Jeppe, der ikke tror, at han vil savne at bo i Danmark.
- Jeg skulle lige se, hvordan København var. Om det var anderledes i forhold til måden at leve på i Jylland. Men jeg ser ikke den helt store grund til at blive i Danmark. Jeg forestiller mig, at jeg bare kan besøge min familie over længere tid en gang i mellem og så smutte igen bagefter.
LÆS OGSÅ: Bjørli fra ‘Forræder’ ramt af blodprop i hjernen
På udkig efter bolig
Ifølge Jeppe Risager er det ikke blot en drøm at flytte til udlandet. Det er derimod noget, han ved, han vil gøre i fremtiden.
Af den årsag kigger han af og til også efter bolig i Portugal eller Andorra, der muligvis skal have mere end ét soveværelse.
LÆS OGSÅ: Winnie ramt af sjælden kræftform: Jeg er pissebange
- Jeg har måske en kammerat eller to, der vil tage med. Men der er et år eller to til, så det er lidt usikkert, men ellers bliver det alene, siger han.
Jeppe Risager har ikke en særlig tilknytning til de to lande, og han har aldrig været der. Men det skræmmer dog ikke reality-stjernen fra at flytte dertil.
LÆS OGSÅ: 25 år med 'Robinson': De største skandaler og minder
Om det bliver Portugal, Andorra eller et helt tredje land, som reality-stjernen flytter til, det må tiden vise.