Ikke set i 'Paradise Hotel': Sofie manipulerede produktionen
Den unge 'Paradise Hotel'-deltager fandt en metode til at få indflydelse på festerne i 'Paradise Hotel'.
Flaskerne klirrer, og hofterne svinger, når musikken bliver tændt på 'Paradise Hotel'.
Det er dog altid produktionen, som styrer anlægget og vælger musikken, og det blev 24-årige Sofie Seir Bendix træt af, da hun var på hotellet.
Derfor fandt hun en måde at få sine yndlings-bangers til at brage ud af højtalerne.
- Jeg var lidt snu. Ofte gik jeg og sang en sang i løbet af dagen, i håbet om at produktionen hørte det og så satte sangen på om aftenen. Andre gange sagde jeg også direkte i min mikrofon 'Jeg vil virkelig gerne høre den her sang i aften', fortæller Sofie og afslører, at hendes sang-bønner blev hørt.
- Sangene blev ofte spillet om aftenen, så jeg følte lidt, at jeg havde en privat DJ, fordi jeg bare gik og ønskede sange, som så kom på.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-deltager sagde op som barnepige: - Han tog mig på røven
Modsat tidligere sæsoner af 'Paradise Hotel', er der de seneste par år også generelt blevet skruet mere op for musikken på hotellet. I de tidligere sæsoner blev der spillet tre-fire numre, og så blev der slukket. Grunden til det var, at mennesker der interagerer med hinanden, er bedre tv end folk, der danser i timevis.