Anette Hoffmann Moberg og Tonje Kjærgaard

Husker du Tonje Kjærgaard? Her er hun i dag

Hun pensionerede sig selv som 25-årig, men hun har alligevel sat dybe fodspor.

Når de danske håndboldkvinder netop nu spiller VM på hjemmebane, hvor de er blandt favoritterne til at vinde guldet, er det svært ikke at lade tankerne flyve tilbage på det hold, der banede vejen for dansk kvindehåndbold.

LÆS OGSÅ: Husker du Katrine Fruelund? Sådan går det i dag

Artiklen fortsætter efter videoen med Nicklas Landin fra Skanderborg Festival.

LÆS OGSÅ: Husker du Anette Hoffmann? Her er hun i dag

I 90'erne fik de 'Jernhårde ladies', som landsholdet dengang blev kaldt, genoplivet landsholdet, der ellers i 1987 var ved at blive nedlagt. Tonje Kjærgaard debuterede på landsholdet allerede som 18-årig. På landsholdet havde den altid smilende streg en central rolle, og hun var blot 21 år gammel, da hun i 1996 vandt sin første internationale medalje.

LÆS OGSÅ: Althea Reinhardt og Mie Højlund: Mere end bare håndbold-kollegaer

Det var ved OL i Atlanta, hvor Danmark som bekendt vandt guld. Det blev til i alt otte slutrunder for Tonje Kjærgaard, inden hun lod sig pensionere fra landsholdet efter OL i Sidney i år 2000. Selvom hun var blot 25 år gammel, har hun tidligere fortalt, at hun følte sig gammel i gårde og var mættet.

I alt har Tonje Kjærgaard spillet 139 kampe og scoret 342 mål på det danske landshold.

Læste biologi på universitetet

Hun spillede yderligere fire år på klubniveau i Ikast, selvom hun egentlig havde planlagt at lægge håndbolden helt på hylden. Ikast var Tonjes klub, og hun bærer den dag i dag stadig klubrekorden for flest spillede kampe med 434 kampe. Derudover er klubtrøjen med nummer 3 fredet og tilhører for evigt hende.

LÆS OGSÅ: Jackie forklarer: Derfor er jeg flyttet

Ved siden af håndbolden læste Tonje biologi på universitetet, og det var svært at forene med den professionelle sport, for slutrunderne lå ofte i eksamensperioderne.

LÆS OGSÅ: Husker du Rikke Solberg? Her er hun i dag

Hvor flere andre håndboldspillere fra de 'Jernhårde ladies' har ladet deres karriere tage forskellige drejninger efterfølgende, så har Tonje holdt fast i biologien. Den dag i dag arbejder hun som underviser i biologi og som sportskoordinator på Ikast-Brande Gymnasium.

LÆS OGSÅ: Ny stjernespiller: Datter af kendt håndboldspiller

Privat er Tonje Kjærgaard gift med manden Thomas Petersen, og de har sammen to sønner.