Landmand søger kærlighed - Carsten.

Har du undret dig? Så lange er speeddates i 'Landmand søger kærlighed'

De når et eller to spørgsmål på tv, men hvor meget kan de nå i virkeligheden?

'Landmand søger kærlighed' havde i sidste uge premiere på TV 2 med jubilæumssæson nummer 10, hvilket betyder et gensyn med Lene Beier og et møde med seks nye landmænd.

LÆS OGSÅ: Mascha hentet i ambulance: Drømmeferien er aflyst

Artiklen fortsætter under videoen.

Hver landmand skal, traditionen tro, udvælge fem bejlere, de skal på speeddate med, og man må sige, at programmet lever op til det udtryk - speeddate. For det går lynhurtigt, når deltagerne møder deres favoritlandmand.

På tv ser man måske et eller to spørgsmål og så er daten forbi.

- De er korte, men de er omkring otte minutter, afslører Linea Pedersen til HER&NU.

Minutterne skal derfor bruges effektivt. Det betyder også, at deltagerne sjældent når at drikke noget af det, de får tilbudt.

- Tiden skal jo udnyttes, så der er ikke tid til at skåle en masse, forklarer Linea og tilføjer, hvordan hun greb speeddaten an.

- For mig handlede det om at få dem til at slappe af og mærke, om der var noget humor.

LÆS OGSÅ: Lene Beiers vilde sommer: På jagt i Østrig

Se 'Landmand søger kærlighed' hver tirsdag kl. 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.