Gammel kending med i ny sæson 'Landmand søger kærlighed'

Seks landmænd er klar til at finde kærligheden i ny sæson 'Landmand søger kærlighed'.

Jagten på den store kærlighed sættes atter i gang for seks forventningsfulde landmænd.

Datingprogrammet 'Landmand søger kærlighed' vender nemlig tilbage med endnu en sæson i 2024.

LÆS OGSÅ: Efter afsked med datteren: Alt føles tomt og smertefuldt

Her kommer tre kvinder og tre mænd til at lede efter en, de kan dele fremtiden med på landet. Og iblandt de tre mænd, er en velkendt landmand, som den faste seer af programmet vil kunne genkende.

Svend, der var med i syvende sæson, og som fandt kærligheden i ukrainske Maryna Varkholiak, er med igen. Selvom parret blev kærester, holdt kærligheden ikke, og nu prøver Svend at finde den på ny.

Aldersmæssigt spænder landmændene fra 21 til 53 år, og alle har de det tilfælles, at de har en stor kærlighed for naturen, livet på landet – og søger en at dele livet med.

De seks nye landmænd er:

Bianca, 21 år

Bianca håber, at ’Landmand søger kærlighed’ kan åbne hendes øjne for andre typer, end dem hun normalt falder for – og det må meget gerne være en vaskeægte landbrugsgut.

Til dagligt arbejder hun med malkekøer og er ansvarlig for kalvene. Hun bor i Sydjylland og elsker livet på landet med alt, hvad det indebærer. Det samme skal hendes kommende partner.

LÆS OGSÅ: Umut Sakarya om sin svære barndom: Jeg var i helvede

Når tiden ikke går med kalvene, er Bianca aktiv på Tiktok. Her laver hun videoer om livet som landmand til hendes mere end 73.000 følgere.

Bianca er ny i sæson 11 af 'Landmand søger kærlighed'

Jacob, 26 år

Jacob bor på en lille gård i nærheden af Holbæk, som han har købt af sine bedsteforældre. Derfor er det et sted, der betyder meget for ham.

Jacob arbejder med planteavl og elsker livet på landet med sin familie og venner tæt på.

Han nyder at være ude og elsker naturen, og så er han vild med at være en del af et lille samfund, hvor alle kender og hjælper hinanden.

LÆS OGSÅ: Vildt! Linda P får sit eget tv-program i udlandet

Han har ikke så meget datingerfaring, fordi han er genert. Det vil sige, at det kan tage noget tid, før han tør åbne op. Men han vil gerne møde en kvinde udenom datingapps, da det bliver for overfladisk for ham.

Jacob er ny i sæson 11 af 'Landmand søger kærlighed'

Helle 53 år

Helle har store ambitioner og drømme for landstedet og ønsker på sigt at kunne gøre det til et sted, hvor folk kommer på retreat med deres heste og får behandlinger.

Hun har været gift og var sammen med sin eks i 18 år. Derefter har hun været i et forhold og er nu single på andet år.

LÆS OGSÅ: Populær nisse søges: Er du den nye Tinka?

Helle er meget udadvendt og smilende og er altid klar til at hjælpe hendes nærmeste.

Helle er ny i sæson 11 af 'Landmand søger kærlighed'

Svend, 45 år

Svend er indbegrebet af vestjysk beskedenhed.

Han bor i Vestjylland på en gård med 150 køer samt planteavl.

Der er sket meget siden sidst, hvor Svend var med i programmet. For Svend er en landmand, der følger med tiden, så stalden er transformeret og robotterne har overtaget, hvilket betyder mere fritid i kalenderen.

LÆS OGSÅ: Medie afslører: Elvira Pitzner var allerede skilt

Når Svend ikke arbejder, nyder han at se sine venner eller at være hjemme og hygge.

Svend er ikke et gå-i-byen-menneske, hvilket gør det sværere at møde en potentiel kæreste.

Svend var med i sæson 7 og nu også sæson 11 af 'Landmand søger kærlighed'

Jonas, 32 år

Jonas er landmand med stort L – for han elsker livet på landet og det at være en del af et lille samfund.

Jonas bor på en gård i det nordjyske og blev selvstændig griselandmand i 2020. I dag driver han en svineavlsvirksomhed med tre ansatte og har lige købt nabogården.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt hudløst ærlig: Det var svært

Her har han også sine forældre og søster tæt på, og så har han en stor vennekreds.

I fritiden kan han godt lide at spille badminton og tager del i meget foreningsarbejde, fordi han interesserer sig for, hvad der sker indenfor landbruget.

Jonas er ny i sæson 11 af 'Landmand søger kærlighed'

Serena, 28 år

Serena bor i en lejlighed på en nedlagt gård i Nordborg på Als. Serena nyder naturen og de landlige omgivelser omkring hende, hun får der.

Hun følte først, at hun fandt sin plads, da hun startede på landbrugsskole, hvor hun underviser i dag. For hun elsker at give sin kærlighed for landbruget og dyrene videre til unge mennesker.

LÆS OGSÅ: 'Alene i vildmarken'-Anders: Derfor tog jeg hjem

Og arbejdet giver et boost til selvtilliden. For det er noget, hun er god til.

Serena har aldrig haft en kæreste. Hver gang hun er blevet glad for en mand, har han fundet en anden, så hun har lidt svært ved at åbne op nu, da hun er bange for at blive svigtet.

Serena er ny i sæson 11 af 'Landmand søger kærlighed'

Er du interesseret i at komme på date med en af de seks nye landmænd, kan du læse mere HER.

Landmand søger kærlighed' har premiere til sommer på TV 2 og TV 2 Play.