Felix Smith taler ud om svær diagnose

I en podcast åbnede Felix Smith op om en svær diagnose, han fik konstateret for halvandet år siden.

- Min far havde det, og min søster har det, så jeg vidste det godt. Jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til at få diagnosen eller finde ud af, hvad der var af hjælpemidler. Men der var nogle mennesker i min omgangskreds, der stille og roligt fik skubbet mig hen til en udredning, fortalte Felix Smith om sin diagnose med 'ADHD', da han var i selskab med den tidligere minister Manu Sareen i podcasten 'ADHD'.

Siden Felix Smith blev henvist af en psykiater og diagnosticeret for halvanden år siden, har viden omkring ADHD blandt andet hjulpet ham med at passe på sig selv, når hverdagens kaos- og tummerum har været svært at kapere.

Fakta

Det er vurderet, at 1 og 3 procent af voksne danskere har diagnosen ADHD.
Karakteristiske symptomer på ADHD er:
- Opmærksomhedsproblemer,
- Hyperaktivitet,
- Impulsivitet.
(Kilde: www.adhd.dk)

LÆS OGSÅ: Gjorde vild entré i 'Bachelorette': Sådan er det gået siden

Både koncentrationsbesvær og hyperaktivitet har fået Felix Smith til at indse, at han ofte havde for pauser.

- Jeg har et udadvendt arbejde, hvor jeg virkelig skal koncentrere mig. Her kan min hjerne godt blive hurtig træt, når jeg for eksempel kommer hjem efter at have stået på en scene foran mange mennesker. Jeg skal bruge lige så mange timer for mig selv, som når jeg er ude, for ellers er jeg ikke rar at være sammen med - jeg kan ikke koncentrere mig og bliver hurtigt stresset, hvis ikke jeg har den off-load (aflastning red.) tid. Det kan gå udover mine omgivelser, forklarede han.

Videre fortalte tv-personligheden da også, at han var et sted i livet, hvor han rent arbejdsmæssigt kun beskæftigede sig med projekter, der interesserede ham allermest.

- Jeg lader mig styre af lyst, glæde og min ADHD i virkeligheden. Ej, det er for sjovt. Jeg har det bedst med at lave mange forskellige ting. Mit arbejdsliv er primært bestående af stadigvæk at lave fjernsyn, radio eller podcast, men også bare generelt projekter, der passer til min personlighed lige der, hvor jeg er i livet, fortalte han.

LÆS OGSÅ: Fandt hinanden i 'Kærlighed hvor kragerne vender': Sådan går det i dag

Hele afsnittet af podcasten kan man lytte til lige her.