'Ex on the Beach'-stjerne indrømmer: Rejste fra flamme
Cecilie Sofia Mateo fortalte ikke sit crush, at hun skulle medvirke i realityprogrammet.
I den nyeste episode af 'Ex on the Beach' forlader en tydeligt berørt Cecilie Sofia Mateo suiten med den forklaring, at hun har brug for at sove alene.
LÆS OGSÅ: Sy Lee tvunget på singlemarkedet: Drømmer om bryllup og baby
Mere får Rasmus Bøllehuus ikke at vide, og han må derfor falde til ro ene og alene i dobbeltsengen.
Grunden til, at Cecilie Sofia efterlader Rasmus, er, at hun stadig har følelser for en anden fyr hjemme i Danmark, siger hun til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Ikke hørt på tv: Overraskende ubehagelig roseceremoni
- Det var en fyr, som jeg havde et on and off datingliv med i et års tid. Da jeg takkede ja til at deltage, var vi ikke sammen. Men så begyndte vi at se hinanden op til jul og nytår, lige inden jeg rejste nytårsdag, siger Cecilie Sofia.
Selvom parret igen havde fundet melodien, ville Cecilie Sofia dog ikke takke nej til oplevelsen, og hun rejste derfor uden at sige noget til sit crush.
- Jeg ville gerne have oplevelsen, og jeg følte ikke, jeg var lukket for at møde en anden. Men da jeg så lå i suiten, ramte det bare. Når man er isoleret og væk fra alt det derhjemme, så bliver man bare meget følsom, siger hun.
Fandt ud af det
Der gik dog ikke længe før, at århusianerens flamme fik besked om, at hun var med i 'Ex on the Beach'.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-deltager afslører: Kæreste med tv-kendis
- Produktionen vidste godt, hvem han var, og de vidste også godt, at vi havde en tæt relation. Jeg tror også, de vidste, at vi så hinanden, da jeg tog afsted, for de kontaktede ham flere gange for at få ham til at medvirke, siger hun og uddyber:
- Til sidst finder han ud af, at det er mig, som er med i 'Ex on the Beach', og at det er derfor, han ikke kunne få fat på mig. Han bliver ved med at takke nej til produktionen, men han har skrevet en masse beskeder til mig, som jeg ikke kunne se. Dem læste jeg med det samme, da jeg fik min telefon.
LÆS OGSÅ: Lissa efter date med Peter: Fortryder ikke sin afvisning
Da Cecilie Sofia lander i lufthavnen, efter hun har været i Brasilien, er han den første person, hun er i kontakt med.
- Det første, han siger, da jeg lander i lufthavnen, er, at han elsker mig. Det var meget intenst, men det stoppede også to måneder efter, jeg kom hjem, siger hun.
LÆS OGSÅ: Utilfreds 'Ex on the beach'-deltager: Fik ikke nok løn
I dag kan Cecilie Sofia godt se, at det var for det bedste, at relationen stoppede.
- Det er en af de relationer, hvor det føles virkelig godt, når det går godt, men når det er dårligt, så er det også virkelig dårligt, og til sidst magtede vi ikke den rutsjebanetur, siger Cecilie Sofia, som tilføjer, at hun i dag er single.