'Ex on the Beach'-stjerne har sagt op: Jeg var ikke glad
Efter flere overvejelser har realitydeltageren nu valgt at droppe jobbet som online coach, da han ikke trives i det.
For lidt over to år siden åbnede Nicklaes Johannes Olsen og hans allerbedste barndomskammerat, Lucas deres helt egen coaching virksomhed 'First Choice Fitness'.
LÆS OGSÅ: På hospitalet: 'Bagedyst'-dommer i voldsomt uheld
Dengang var det en drøm, der gik i opfyldelse for den tidligere 'Ex on the Beach'-deltager, men i dag er drømmen blevet til hverdag og luften er gået af ballonen.
- Efter lang tid med sjove, udfordrende og lærerige øjeblikke, har jeg besluttet mig for at træde ud af 'First Choice Fitness', fortæller Nicklaes Johannes Olsen, som tager en masse positivt med fra sin tid som online coach.
- Det har været mega motiverende for mig at være en del af. Jeg har lært en masse nye ting af mig selv, og jeg har fundet ud af, at jeg rigtig godt lide at arbejde med mennesker. Det er virkelig givende at være med til at hjælpe andre med at få en bedre tilværelse og et bedre liv, fortæller han på Instagram.
Dog var der noget helt særligt ved arbejdet, som han ikke brød sig om.
- Det her med at være så aktiv på sociale medier og ligesom promovere alle de her ting. Det er bare ikke rigtig mig mere. Jeg synes ikke rigtig, at jeg fandt glæde ved det mere, og jeg var ikke rigtig glad, når jeg var på arbejde.
LÆS OGSÅ: WHAT: Allan tilbage i ‘Landmand søger kærlighed’
I fremtiden ønsker Nicklaes Johannes Olsen stadig at arbejde med mennesker. Dog drømmer han om at arbejde mere med mental sundhed frem for fysisk.
- Jeg vil rigtig gerne ud og arbejde med nogle udsatte unge eller mennesker, der har det svært hjemme, eller nogen der har brug for en ekstra hånd.
LÆS OGSÅ: 'Landmand søger kærlighed'-Winnie hasteindlagt: Ny sygdom opdaget
Han har allerede søgt flere stillinger, som han håber på at få.
– Det kunne være megafedt at være i en verden, hvor man bare skal fokusere på at hjælpe og ikke skal stå for at lave content hver dag, marketing og alle de her ting, som jeg synes, var lidt kedeligt til sidst.
I dag driver Lucas stadig 'First Choice Fitness', og Nicklaes Johannes Olsen er helt tryg ved at overlade sine kilenter til barndomsvennen.