Caroline Godrim

'Ex on the Beach'-stjerne er gravid

Caroline Godrim venter sit andet barn.

Caroline Godrim blev kendt i første sæson af 'Ex on the Beach', hvor hun mødte Mathias Severinsen, som hun blev kærester og fik et barn med i november 2019. Kærligheden brast dog mindre end et år efter, sønnen Oliver kom til verden.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Dennis Knudsens datter bliver døbt.

I 2020 smilede lykken atter til Caroline, som fandt kærligheden på ny. Hun var hemmelighedsfuld omkring sin nye kæreste, men det stod hurtigt klart, at det var alvorligt. Parret købte et hus, som Caroline kaldte Olivers barndomshjem, og nu afslører Caroline, at tre bliver til fire i det lille hjem.

- VI SKAL HAVE EN BABY!! Endelig kan vi afsløre vores lille hemmelighed! Vi er så lykkelige og glæder os uendelig meget til at møde vores skønne lille mirakel til august 2023, skriver Caroline på Instagram.

LÆS OGSÅ: Fie i kæmpe kovending: Flytter igen

Overfor Realityportalen fortæller Caroline, at hun har døjet en del med kvalme i sin graviditet, men det er heldigvis blevet bedre nu, hvor hun er i sit andet trimester. Her adskiller graviditeten sig med den med Oliver, hvor hun ikke led af kvalme.

Parret kender endnu ikke kønnet på deres kommende baby, men Carolines søn ser frem til at møde sin lillesøster- eller bror.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Her bliver Dennis Knudsens datter døbt

- Oliver glæder sig utrolig meget og snakker meget om, at han gerne vil lege med babyen og passe på den. Han kan se min mave vokser og vokser, så jeg tror, han forstår, der er en lille baby derinde. Han har også været med os til scanning, men der var han lidt mere ligeglad, fortæller Caroline med et grin.

Caroline fødte fem uger før tid, da hun var gravid med Oliver, og derfor bliver hun fulgt tæt denne gang, og hun håber, at lillebror/søster bliver inde i maven lidt længere denne gang.

LÆS OGSÅ: Mor-Jette er tilbage

Se det skønne billede af Caroline og familien herunder, hvor de afslører graviditeten.

Caroline Godrim venter sit andet barn.