'EOTB'-deltager afslører: Flygtede fra en kedelig hverdag
'EOTB'-Sonia tjekker ind i villaen i aften, men når hun ikke skyder reality i brandvarme Brasilien, har hun rigeligt at se til herhjemme i Danmark.
Når 'Ex on the beach'-deltageren Sonia tjekker ind på hotellet i aftenens afsnit, er det først og fremmest, fordi hun gerne vil væk fra en grå og kedelig hverdag herhjemme.
Det fortæller hun til Realityportalen, da vi møder hende til 'EOTB'-pressedag.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-stjerne indrømmer: Rejste fra flamme
- Jeg tror, jeg havde brug for et friskt pust, siger hun og tilføjer:
- Og så er det jo altid rart at komme væk og møde nye mennesker og bare have det sjovt, og ikke skulle fokusere på så meget andet.
Den 24-årige latina, som tjekker ind på hotellet som én af Troys ekskærester, har nemlig rigtig meget at se til herhjemme i Danmark.
For når hun ikke er i Brasilien og skyde reality, sidder hun nemlig på den københavnske skolebænk med hovedet nede i studiebøgerne.
- Jeg
læser til jordemoder i København, fortæller hun med et stort smil og uddyber:
- Jeg er kun på 2. semester, så det er meget nyt, men jeg kan allerede mærke, at det er det helt rigtige for mig. Det er det, jeg skal resten af mit liv, siger hun.
Sonia afslører desuden, at selvom hun var klar på at finde kærligheden i programmet, så er hun altså stadig single, og dater ikke for sjov.
LÆS OGSÅ: Heino afslører tv-snyd i 'Forræder'
- Jeg er single med stort S, afslører hun og fortsætter:
- Jeg dater ikke for at finde en fling lige nu, jeg dater ret meget fremtidsmæssigt.
Se interviewet med Sonia øverst i artiklen...
Se, hvordan det går Sonia og de andre deltagere i 'Ex on the beach', som kan streames på Max her.