Efter 'Love is Blind': Dramaet fortsætter
Bølgerne går stadig højt mellem det tidligere 'Love is blind'-par.
Kærlighed kan i den grad gøre ondt, og det har mange af 'Love is Blind'-deltagerne måttet sande gennem programmets seks sæsoner.
Artiklen fortsætter under videoen:
I sæson to gik det særligt skævt mellem Shayne Jansen og Natalie Lee, hvor sidstnævnte endte med at sige nej ved alteret.
Og selvom det efterhånden er noget tid siden, at programmet blev filmet, så lever dramaet fortsat videre.
LÆS OGSÅ: Sarah Bro afslører glædelig nyhed
I sin podcast 'Out of the Pods', fortæller Natalie nemlig om relationen til Shayne, der har fået konflikten til at blusse op endnu engang.
- Den konflikt, som Shayne og jeg havde inden vielsen, var grunden til, at jeg sagde nej ved alteret. Men jeg sagde aldrig, hvad der helt præcist skete den nat. Jeg løj totalt, men jeg fik alligevel pointen igennem i programmet, siger Natalie og tilføjer:
- Den nat var så forfærdelig, og jeg tror aldrig, at jeg vil fortælle, hvad der helt præcist skete for at beskytte hans ry, og jeg lovede ham, at jeg ikke ville sige det, afslutter hun.
Udtalelsen har fået Shayne til tasterne på Instagram, hvor han ikke lægger skjul på sin frustration.
LÆS OGSÅ: Karl Weihe klar til dansk 'Paradise Hotel'
- Jeg laver det her opslag, fordi det forhåbentlig vil få alles opmærksomhed. Inviter mig ind i din offer-podcast og lad os snakke. Nok er nok, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få en ende på den her patetiske situation. Jeg tigger dig om at sige, hvad der skete. Det her er afskyeligt, skriver han.
Du kan se Shayne Jansens opslag herunder: