'Love is blind'

Efter 'Love is blind': Disse par er stadig sammen

Man må sige, at 'Love is blind' er fuld af kærlighed.

I dag løber finalen af den sjette sæson af 'Love is blind' over skærmen, og vi finder endelig ud af, hvem af de tre resterende par, der kan levere et dobbelt "ja" ved alteret.

Artiklen fortsætter under videoen...

I mellemtiden har vi her samlet et overblik over, hvem der stadig er sammen fra de første fem sæsoner af datingeksperimentet, der har kørt siden 2020.

Selvom det er blevet til en del frierier og forlovelser undervejs, så er det samlet set kun otte par, der er kommet ud af podsene med kærligheden intakt i dag.

Sæson 1: Lauren og Cameron

Lauren Speed-Hamilton og Cameron Hamilton gik helt grønne ind til datingeksperimentet som deltagere i den allerførste sæson af programmet. Selvom Lauren udtrykte tvivl undervejs i processen, så endte begge med at sige "ja" ved alteret.

LÆS OGSÅ: Katerina Pitzner er tilbage: Udforsker forholdet til Gud

Parret, der er blandt de mest elskede på tværs af sæsonerne, er stadig gift, og de holder i den grad ikke tilbage med at vise deres kærlighed til hinanden på sociale medier.

LÆS OGSÅ: Karl røber: Brugte hemmeligt våben på 'Paradise Hotel'

Sæson 1: Amber og Matt

Amber og Matt

Amber Pike og Matt Barnett var også et par, verden blev forelskede i, da første sæson havde premiere under coronapandemien. De havde begge hver sit sæt kolde fødder før brylluppet, men varmede begge op og endte med at sige "ja" til hinanden ved alteret.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-deltager i stor operation

Det viste sig at være en god beslutning, for parret er nemlig stadig sammen. De deler fortsat ofte billeder af hinanden på sociale medier, og Amber har endda angiveligt skiftet sit efternavn til Barnett.

Sæson 3: Alexa og Brennon

Alexa og Brennon

Efter kærligheden fejlede i anden sæson af programmet, må man i den grad sige, at der er blevet taget revanche i sæson tre, hvor seerne oplevede den spirende romance og to styks "ja" ved alteret mellem Alexa Alfia og Brennon Lemieux.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother i vildt frieri: Skal giftes for fjerde gang

Ikke nok med, at kærligheden stadig blomstrer mellem parret, så venter de deres første barn sammen. De afslørede den glædelige nyhed tilbage i januar i år, efter Alexa i lang tid har kæmpet for at blive gravid og næsten havde givet op.

LÆS OGSÅ: Casanova bryder tavsheden: Derfor var hun væk

Sæson 3: Colleen og Matt

Matt og Colleen

Colleen Reed og Matt Bolton havde en mindre lige linje fra første møde til ægteskab, for i eksperimentet udforskede særligt Colleen andre relationer, men da de faldt til jorden, gik hun med sit andetvalg, Matt, der dog først tog beslutningen om at blive gift, da Colleen gik op af kirkegulvet.

To gange "ja" blev det til, og mens de første seks måneder af parrets ægteskab var fyldt med lige så mange bump på vejen som deres tid op til ægteskabet, så er parret stadig sammen i dag. Parret boede fortsat hver for sig i lang tid, men annoncerede for knap et år siden, at de var flyttet sammen.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager flytter sammen med kæresten

Sæson 4: Tiffany og Brett

Tiffany og Brett

Mange husker måske den nervepirrende episode, hvor Tiffany Pennywell faldt i søvn under en date og efterlod Brett Brown, der ellers lige havde erklæret sin kærlighed, forvirret, efter deres relation ellers havde været flyvende hidtil.

LÆS OGSÅ: Sinan afslører stor nyhed: Nervøs for reaktionerne

Parret fik dog reddet trådene ud og sagde "ja" til hinanden ved alteret, og deres kærligheden har kørt på skinner siden. Der bliver heller ikke holdt tilbage på parrets sociale medier, hvor de ofte deler billeder sammen og udtrykker deres kærlighed til hinanden.

LÆS OGSÅ: Vivi og Sarah løfter sløret: Derfor gik det galt

Sæson 4: Chelsea og Kwame

Chelsea og Kwame

Chelsea Griffin og Kwame Appiah overraskede, da de valgte at sige "ja" ved alteret, fordi de undervejs havde haft mange uoverensstemmelser og tilsyneladende uforenelige holdninger krydret med et par trekantsdramaer.

Men de viste, at kærligheden er stærkest. Parret er stadig sammen i dag, og de har fortalt, at deres relation kun er blevet stærkere af de mange udfordringer, de har været igennem sammen.

LÆS OGSÅ: Cecilie Stenspil afslører tv-snyd i 'Badehotellet'

Sæson 4: Zack og Bliss

Bliss og Zack blev gift i sæson fire af 'Love is blind'

Zack Goytowski og Bliss Poureetezadi må siges at være det par, der stadig er sammen, som har haft den mest turbulente start på deres forhold. Zack havde som bekendt valgt Bliss fra til fordel for Irina, som han dog brød forlovelsen med på deres bryllupsrejse, og godt tre uger efter det første frieri faldt en angrende Zack på knæ for Bliss i stedet, der gav ham en chance til.

Og det var en god beslutning, for til trods for den korte tid op til det forestående bryllup, så klarede de sig begge igennem. Siden er det gået flyvende for parret, der i november sidste år afslørede, at de venter deres første barn sammen.

LÆS OGSÅ: Barbara Moleko giver status på helbredet fra hospitalssengen

Sæson 5: Lydia og Milton

Lydia og Milton

I den femte sæson fulgte man historisk få par, og kun ét par endte med at sige "ja" ved alteret. Det var Lydia og Milton, der ellers havde været involveret i en god portion drama undervejs i sæsonen og havde et stort skænderi på deres sidste date før brylluppet.

Man har ikke hørt det store fra parret siden sæsonens reunion tilbage i oktober, men da var de to stadig gift, men de boede ikke sammen, da de arbejdede i hhv. Californien og Texas. Dog er deres sociale medier stadig fyldt med billeder sammen, så parret er tilsyneladende stadig forelskede.