DR-vært lettet: Taknemmelig for hjælpen
Nola Gaardmand er stolt over sønnens udvikling på specialskole.
I disse dage oplever tv-vært Nola Gaardmand, kendt fra DR1s 'Aftenshowet', den ene sejr efter den anden, der knytter sig til hendes syvårige søn, Calle, og hans trivsel, på trods af, at han lever med høretab.
LÆS OGSÅ: Efter tragisk tab: Nu er Mie Fitness klar til børn
Efter at Calle tidligere på året blev optaget på specialskolen Langelinieskolen og SPK, hvor børn med høretab modtager undervisning i både tegnsprog og talesprog, har udviklingen kun gået én vej - nemlig fremad.
HER&NU mødte Nola Gaardmand og hendes mand, Magnus Barsøe, til premieren på filmen 'Napoleon' i CinemaxX. Her delte de stolte forældre deres glæde over sønnens udvikling på den nye skole.
LÆS OGSÅ: Her er værterne til Dansk Melodi Grand Prix 2024
- Det har været et stort skifte for ham at komme over på en skole, hvor de har tid til at tage sig af ham, og hvor de både lærer ham talesprog og tegnesprog. Det er vi virkelig taknemmelige for, fortæller Magnus Barsøe, mens Nola Gaardmand tilføjer:
- Vi var til vores første forældremøde, og hvor det også gik fantastisk. De ser ham bare (Calle, red.) og hans potentiale, og hvad han kan, men også hvad han ikke kan, og hvad de skal hjælpe ham med. De ser bare den fantastiske dreng, som vi selvfølgelig elsker, men også hans forskellige potentialer.
Udover Calles ve og vel på skolen, har han også fået indopereret et høreimplantat, hvor han langsomt, men sikkert, lærer at udtrykke sig gennem tale- og tegnsprog.
Udviklingen satte Nola Gaardmand således også flere ord på i et opslag på hendes Instagram-profil.
- I løbet af ét år i børnehaveklassen er Calle gået fra næsten ikke at have noget sprog, fra at være smertefuldt isoleret og ofte undgå kontakt - til i dag at buldre derudaf både med sit tegnsprog og sit talesprog. Så meget, at han nu kan lege med og gøre sig forståelig selv for fremmede børn, på legepladser, på gaden. Han er sjov, fræk, opsøgende, glad. At se ham ENDELIG kunne udtrykke sit eventyrlige, kloge indre gør mig grædefærdig af taknemmelighed, skriver hun på Instagram.
LÆS OGSÅ: Har du undret dig? Derfor vises ‘Robinson’ i dag
Man kan se hele videointerviewet med Nola Gaardmand og Magnus Barsøe øverst i artiklen...