Din påske i biffen

Få overblikket over hvilke film der går i biografen lige nu.

For de fleste byder påsken på ferie og familietid, men med så meget tid derhjemme kan sofaen nemt blive for vant at ligge i. Derfor er det nu en oplagt mulighed at tage plads i et biografsæde med en ordentlig spand popcorn, som du ikke selv skal samle krummer op fra bagefter.

Vi har samlet et overblik over nogle af de aktuelle film i påsken, og der er både noget for de voksne og for hele familien, og der er noget, der giver sus i maven, mens andet får gang i lattermusklerne.

Jagtsæson 2: I medgang og modgang

I den danske komedie 'Jagtsæson 2: I medgang og modgang' følger man endnu engang den tåkrummende trio Eva, Marlene og Bella. Denne gang skal de på polterabend-weekend, fordi Bella skal giftes, men det ender selvfølgelig med at gå helt galt.

Medvirkende: Mille Dinesen, Lærke Winther, Stephania Potalivo, Lars Ranthe.

Premiere: 21. marts

LÆS OGSÅ: Stor familiestrid: Christian Kjær gør sine børn arveløse

Ghostbusters: Frozen Empire

De var populære, da de udkom i 1980'erne, og det lyder til, at publikum stadig ville ringe til de ikoniske spøgelsesjægere ved synet af noget overnaturligt. Efter godt 30 års pause fra science fiction-komedierne udkom en efterfølger i 2021, og kun tre år skulle der gå, før endnu en film i rækken nu har ramt biograflærredet.

LÆS OGSÅ: Pierre-Emile Højbjergs store lykke: Vi er et team

Denne gang er Phoebe og Trevor sammen med deres mor til brandstationen i New York City, hvor det hele startede, og de forenes med den originale gruppe af spøgelsesjægere, Peter, Winston og Ray, da byen pludseligt invaderes af spøgelser og fryser til is.

Medvirkende: Mckenna Grace, Bill Murray, Finn Wolfhard, Paul Rudd, Erni Hudson, Dan Aykroyd

Premiere: 21. marts

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard afslører stor værtsrolle

Dune: Del 2

Anden del af 'Dune'-serien skulle have haft premiere i efteråret, men blev forsinket på grund af strejken i Hollywood. Nu er ventetiden endelig ovre for fans af den ambitiøse filmatisering fra 2020, for science fiction-klassikeren er nu landet i de danske biografer og starter lige dér, hvor den første film sluttede. Og så er den stjernespækkede rolleliste et trækplaster i sig selv.

Medvirkende: Austin Butler, Timothée Chalamet, Zendeya, Florence Pugh, Rebecca Ferguson

Premiere: 13. marts

LÆS OGSÅ: Peter Qvortrup Geisling ked af vennens død: Han klagede aldrig

Godzilla x Kong: The New Empire

Nu kan King Kong og Godzilla igen opleves på samme skærmn, for opfølgeren til 'Godzilla vs. Kong' fra 2021 har endelig ramt de danske biografer. Filmen 'Godzilla x Kong: The New Empire' er den femte film i MonsterVerse-serien, og dykker ned i de legendariske titaners oprindelseshistorie, såvel som mysterierne om Skull Island, og afslører den mytiske kamp, der formede disse ekstraordinære væsner.

Medvirkende: Dan Stevens, Rebecca Hall, Brian Tyree Henry, Kaylee Hottle, Millie Bobby Brown

Premiere: 27. marts

LÆS OGSÅ: Fie Laursen i kovending: Derfor viser hun sønnen frem

Jeg er morderen!

Er du i humør til en fransk komedie, så er 'Jeg er morderen' et godt bud. Den byder på slapstick-humor, karikerede karakterer og livlige replikker, og handler om den talentløse, unge skuespillerinde Madeleine, der er anklaget for mordet på en berømt filmproducent og sin bofælle Pauline.

Medvirkende: Isabelle Huppert, Nadia Tereszkiewicz, Rebecca Marder

Premiere: 14. marts

LÆS OGSÅ: Søren Malling i lønchok: Jeg græd, da jeg hørte det

Kung Fu Panda 4

Nu har vi kunne følge den klodsede panda Po, siden den første familiefilm om kampsportspandaen udkom tilbage i 2008. Nu udfordrer skæbnen ham endnu engang, hvor han skal indtræde som den nye spirituelle leder af Fredens Dal. Ser du animationsfilmen på engelsk, er det Jack Blacks stemme, der vækker Po til livs, mens det i den danske udgave er Rune Klan.

Medvirkende: Jack Black, Bryan Cranston, Awkwafina

Premiere: 7. marts

LÆS OGSÅ: Efter syv måneders succes: Derfor dropper Sukkerchok-stjernen OnlyFans igen