Camilla Dalsgaard om 'Forræder': Utrygheden fyldte meget

– Jeg er en tryghedsbamse. Familien er mit et og alt, og jeg er vant til altid at have dem omkring mig, forklarer den 33-årige professionelle danser og 'Forræder'-deltager, da HER&NU møder hende i hjemmet nord for København.

Camilla Dalsgaard er kendt for sin energi og passion på dansegulvet, men netop nu slår hun i stedet sine folder i TV 2's hitprogram 'Forræder'. Men det er hverken en slowfox eller et snigmord, der er hendes førsteprioritet. Det er familien.

– Jeg er en tryghedsbamse. Familien er mit et og alt, og jeg er vant til altid at have dem omkring mig, forklarer den 33-årige professionelle danser, da HER&NU møder hende i hjemmet nord for København.

Derfor var det også mærkeligt for Camilla pludselig at være en del af det forræderiske tv-spil, der både involverer strategi og psykologi, hvor hun næsten også var afskåret fra omverdenen. Deltagerne måtte kun bruge deres telefon en halv time om dagen.

– Ens hjerne er totalt på overarbejde hele tiden, og man overvejer hver en ting, man siger eller gør. Utrygheden over ikke at kunne stole på nogen fyldte rigtig meget. Derfor var det også rart, når jeg talte med min mand derhjemme. Det gav en tryghed at tale med én, man kunne stole på, slår Camilla fast.

LÆS OGSÅ: Efter to dage på hospitalet: Endte i operation

Artiklen fortsætter under billederne...

Produktionen bag 'Forræder' har passet godt på deltagerne. – Der var en psykolog tilknyttet både før, under og efter programmet. Derudover samlede de også hele holdet efterfølgende, så man lige kunne kigge hinanden i øjnene og tale nogle episoder igennem.
Produktionen bag 'Forræder' har passet godt på deltagerne. – Der var en psykolog tilknyttet både før, under og efter programmet. Derudover samlede de også hele holdet efterfølgende, så man lige kunne kigge hinanden i øjnene og tale nogle episoder igennem.
Når Camilla ikke er på skærmen, så arbejder hun i en virksomhed som medierådgiver og underviser i dans ved siden af.
Når Camilla ikke er på skærmen, så arbejder hun i en virksomhed som medierådgiver og underviser i dans ved siden af.

I mors fodspor

Igennem 12 år har hun dannet par med Anders Milholt, og sammen har de datteren Andrea, der allerede i en alder af otte år følger i sin mors fodspor. Således har hun haft roller i store forestillinger i Tivoli og på Eventyrteatret, ligesom hun også medvirker i filmen 'Bytte bytte baby' og har danset professionelt.

– Jeg er super stolt af hende, men samtidig vil jeg også rigtig gerne som mor passe på hende i den her verden, for den kan til tider været ret hård, reflekterer danseren, der altid tager med sin datter på arbejde.

LÆS OGSÅ: Bejlerne ser tilbage på 'Bachelorette': Pinlige øjeblikke

Camilla har et meget tæt forhold til sin familie. Her ses hun med sin datter Andrea samt sin søster Julie og sin mor, den professionelle danser Soffie Dalsgaard.
Camilla har et meget tæt forhold til sin familie. Her ses hun med sin datter Andrea samt sin søster Julie og sin mor, den professionelle danser Soffie Dalsgaard.

Vild med forandring

Selvom Camilla elsker den trygge base, som familien giver hende, så indrømmer hun blankt, at hun samtidig er én, der higer efter forandring. Således har familien højest boet 3,5 år det samme sted, og der er næsten altid nye spændende projekter på tegnebrættet.

– Jeg er ikke så god til, at dagene bliver for ens. Når jeg føler, at jeg kører rundt i hamsterhjulet, så skal der ske noget nyt. Jeg er for eksempel damen, der vågner en lørdag morgen og tænker: ”nu skal der rykkes rundt”, griner Camilla.

Heldigvis har hun gennem mere end et årti haft en fast støtte i sin mand, der som anlægsgartner lever langt fra rampelyset.

– Jeg elsker underholdningsbranchen, og jeg er klart landet på den rigtige hylde. Jeg håber, at jeg kan få lov til at lave meget mere. Om det så er musicals, dans eller andet, det må tiden vise. Men alt det ville jeg slet ikke kunne, hvis jeg ikke havde støtten hjemmefra. Både fra mine forældre, men mest af alt fra min mand. Tingene skal spille sammen, og de skal gå rigtigt op. Det er meget vigtigt for mig.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører babynavn

Programmet 'Forræder' kan ses fredag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play lige HER.

Camilla mødte sin mand, Anders, da hun var helt ung, men der gik nogle år, før de blev kærester.
Camilla mødte sin mand, Anders, da hun var helt ung, men der gik nogle år, før de blev kærester.