Deltagerne til 'Dansk Melodi Grand Prix' 2024 til pressemøde i DR Byen.

De vinder 'Dansk Melodi Grand Prix' 2024

Bookmakerne har allerede en klar favorit til at tage førstepladsen.

Den 17. februar løber 'Dansk Melodi Grand Prix' endnu engang af stablen med værterne Stéphanie Surruge og Sara Bro til at styre slagets gang i DR Koncerthuset.

LÆS OGSÅ: Christian Fuhlendorff ramt af stress: Blev hentet i ambulance

Artiklen fortsætter under videoen...

Otte deltagere skal konkurrere om muligheden for at repræsentere Danmark til den store 'Eurovision Song Contest', der finder sted i Malmø til maj. Læs mere om deltagerne HER.

På listen over deltagere findes to velkendte navne: Basim, der vandt tilbage i 2015 og fik en 9. plads ved 'Eurovision Song Contest' med 'Cliché love song', og Aura Dione, der i forvejen er et kendt navn, men som deltager i konkurrencen for første gang.

Selvom de to kendisser ifølge bookmakerne er i top tre over mulige vindere, så er der ét act, der tager en klar førsteplads som favorit.

Det er Saba Lykke Oehlenschlæger, der deltager med sangen 'Sand', som blandt andre er skrevet af Pil Kalinka Nygaard Jeppesen. Og sangerinde og sangskriver Pil må vide en ting eller to om at skrive hits, for hun har selv gjort sig ganske bemærket på den danske musikscene særligt det seneste år med sange som 'Dronning af månen' og 'Andre venner', og i efteråret vandt hun 'P3 Talentet'.

LÆS OGSÅ: Mareridtet fortsætter: Smerteramt Simon Stenspil giver status fra hospitalssengen

Musikken må da også siges at løbe i årerne, for Saba er nemlig tvilling til sangerinden Andrea Lykke Oehlenschlæger, der i 2022 deltog i 'Vild med dans', hvor han dansede med Eugen Miu.

Hos Danske Spil står Sabas sang til kun at give 2,40 gange pengene igen, mens Auras sang 'Mirrorball of hope' giver 4,25 igen, tæt efterfulgt af Basims sang 'Johnny', der giver 4,50 igen.

Efter top tre er der rimelig langt til de resterende sange med den næste på odds 8,00.

Få overblikket over alle odds herunder:

Saba – 'Sand' (2,50)

Aura Dione – 'Mirrorball of hope' (4,25)

Basim – 'Johnny' (4,50)

RoseeLu - 'Real love' (8,00)

Chuchu – 'The Chase' (10,00)

Janus Wiberg – 'I need your love' (16,00)

Ublu – 'Planetary Hearts' (22,00)

Stella – Sign Here (22,00)