Niels Erik og Christina i 'Landmand søger kærlighed'

Christina skuffet over Niels Erik: Han ville bestemme

Christina havde ikke set den komme, men hun havde intet valg.

Christina Lykke Pedersen blev valgt som den sidste af Niels Erik Wegger i TV 2-programmet 'Landmand søger kærlighed'. De to skulle have været på romantisk weekend, men som man ser i aftenens program, valgte parret at bryde kontakten inden den sidste date.

LÆS OGSÅ: WHAT: Micki Cheng tilbage i 'Vild med dans'

Artiklen fortsætter under videoen.

Christina forklarer til HER&NU, hvad der i hendes øjne skete de tre uger, de datede efter de sidste optagelser.

- Vi havde ikke haft den der snak om, hvornår vi forventede, vi skulle leve sammen. Det var mig, der fik det på banen efter programmet. Fordi det var mærkeligt, vi ikke havde snakket om det, fortæller Christina og tilføjer:

- Jeg kunne godt se mig selv på hans gård på et tidspunkt, men jeg kunne ikke sige hvornår.

LÆS OGSÅ: Ankerstjernes store sorg: En meget mørk dag

Christina kunne mærke, at hun og Niels Erik ikke var enige om tidshorisonten.

- Jeg har en søn, der har et kæmpe netværk i Hammel, og han går i skole i Hammel. Så for mig var det noget, vi skulle finde ud af. Der skal mere til, før jeg rykker min søn ud af hans vante omgivelser, slår Christina fast.

LÆS OGSÅ: Husker du Morten med samtykkeerklæringen? Nu afslører han vilde detaljer

Niels Erik ville bestemme

Christina var blevet meget glad for Niels Erik, og hun var bange for at tabe ansigt, hvis forholdet ikke blev til noget.

- Jeg var ked af det, og jeg var lettere chokeret. Det var ham, der ville bestemme det, og jeg følte mig lidt magtesløs i situationen. Jeg følte, at uanset hvilke alternativer, jeg lagde på bordet, så var han ikke interesseret i det, og så begyndte man at tvivle på sig selv, og om det overhovedet var mig, han var interesseret i, eller om han bare var med for at lave et godt show.

Christina havde blandt andet foreslået, at hun kunne pendle, da hun arbejder i Ry, så hun skulle alligevel igennem Randers fra Hammel til Ry, og der var derfor gode muligheder for at ses.

- Selvfølgelig ville jeg ikke gøre det for evigt, men det var et alternativ til at se, om det kunne fungere. Men det var han helt afvisende overfor, fortæller Christina, som hurtigt kom sig over tabet.

- Lige så hurtigt, som jeg blev forelsket, lige så hurtigt forsvandt de følelser igen. Når en mand stiller en det ultimatum, når man kun har kendt hinanden én måned, det viser lidt, hvad det er for en person. Så ryger følelserne rigtig hurtigt.

LÆS OGSÅ: Kryptiske Claus Elming: Tilbage i 'Vild med dans'?

Niels Erik: Det er set før

Ifølge Niels Erik er hans krav ikke urimelige, han mener blot, han er realistisk.

- Vi var begge forelsket i hinanden, og der var ingen tvivl, indtil vi fik de her snakke, som var nødvendige. Her blev det klart for mig, at vi ikke kunne få enderne til at mødes, fortæller Niels Erik til HER&NU og tilføjer:

- Jeg har været i et forhold, hvor jeg gik død i det med at pendle. Jeg var bare realistisk. Når man er nyforelsket, så kan alting ordne sig, men der var jeg den realistiske Niels Erik. Det er også sundt, man ikke bare lader hjertet løbe af sted med sig.

Ifølge Niels Erik giver det ikke mening, at Christina bruger sin søn som "undskyldning" for ikke at flytte ind på gården.

- Det er set før. Når folk rejser til udlandet og får et arbejde. Min søster bor i Schweiz, og de har også boet i USA, så jeg kan ikke følge, at børn ikke kan rykkes. Jeg var mest bekymret ved, at jeg også kom til at få ansvaret for, at hendes søn fik en ny vennebase, forklarer Niels Erik.

LÆS OGSÅ: Gustav har solgt sin virksomhed