Brød sammen på landsdækkende tv: Nu reagerer Rasmus
Da Rasmus havde taget sit sidste og afgørende valg, begyndte tårene at trille ned af Marie Olsens kinder.
Følelserne var uden på tøjet i det nyeste afsnit af 'Kærlighed hvor kragerne vender', hvor 30-årige Marie Olsen brød sammen for åben skærm, kort efter Rasmus Bruun valgte 21-årige Sofie Knudsen.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Mariya afslører samarbejde med Nicolas Bro
Det var dog først, da Marie havde taget afsked med Sofie og Rasmus, at tårerne begyndte at trille, og derfor kom hendes reaktion fuldstændig bag på den 26-årige maskinmesterstuderende, da han for nylig så afsnittet.
- Jeg blev overrasket over, at Marie O blev så ked af det, og at hun sagde i sync, at hun havde håbet på, at jeg ville give det en chance. Hun havde jo sagt til mig, at hun ikke rigtigt syntes, at den var der, forklarer Rasmus, som afslører, at hendes distance til ham blev afgørende for hans valg.
- Jeg besluttede mig efter den sidste samtale med Sofie og Marie O. Her prøvede Marie O og jeg at holde i hånden igen, og det virkede som om, at hun syntes, det var lidt malplaceret og akavet. Det var lidt mere naturligt med Sofie, fortæller han.
Fortryder ikke
Selvom Rasmus i dag ved, at Marie Olsen havde nogle spirrende følelser i klemme, fortryder han ikke den beslutning, som han tog under optagelserne tilbage i september.
- Det var Sofie, som gav mig mest kriller i maven. Jeg havde et godt øje til hende fra starten, og jeg havde sommerfugle i maven, når jeg var tæt på hende. Derudover virkede det, som sagt, som om, at det var hende, som ville mig mest, lyder det.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie tilbage i Danmark: Trækker i arbejdstøjet
Når man spørger Marie Olsen i dag, mener hun også, at Rasmus tog den rigtige beslutning.
- Han traf det helt rigtige valg, når jeg tænker tilbage. Jeg synes, at Rasmus fortjener en masse kærlighed. Min reaktion var en blanding af at blive fravalgt og en overvældelse over hele oplevelsen, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg vidste også godt i situationen, at valget ville falde på Sofie, men jeg havde et håb om, at han ville vælge mig. For selvom jeg havde fortalt Rasmus, at følelserne ikke var dér, betød det jo ikke, at de ville komme senere hen.
Siden optagelserne har Marie Olsen kontaktet Rasmus Bruun for at få afklaring, og de to har også snakket sammen.
Man kan se, hvordan det gik med Rasmus og Sofie efter optagelserne i afsnit 10 af 'Kærlighed hvor kragerne vender', som kommer tirsdag den 30. april på TV 2 PLAY.