'Bachelor'-Stine deler rørende video: Skal jeg droppe at få børn?
Stine Lykke og kæresten har været i fertilitetsbehandling i halvandet år, og efter flere mislykkede forsøg deler Stine ærligt sine tanker.
Der er stille på Stine Lykke Lorentzens Instagram-profil i disse dage, og det er der en særlig grund til.
LÆS OGSÅ: Rikke og Olivia afslører: Vi er færdige
Artiklen fortsætter under videoen...
Den tidligere 'Bachelor'-deltager fandt ikke kærligheden i TV 2-programmet, men hun fandt den efterfølgende, da hun mødte fotografen Oliver Kielstrup.
Siden oktober 2021 har parret været i fertilitetsbehandling. Til trods for tvivl hos 33-årige Stine om, hvorvidt hun skulle inddrage sine mange følgere i processen, valgte hun at gøre, da hun delte sin hemmelighed for et år siden.
LÆS OGSÅ: Julie Lyck afslører datterens navn
Siden da har Stine været meget ærlig om sin proces, og det kan især mærkes i hendes seneste video på Instagram, hvor hun med tårer i øjnene deler sine tanker efter endnu et forsøg.
- Hvad hvis det ikke lykkes denne gang? Hvad gør vi så? Skal jeg bare droppe idéen om at få børn? Jeg ved godt, at det kun er tre mislykkede ægoplægninger, men det føles bare voldsomt. Det er virkelig hårdt. Er jeg mon den eneste, der tænker sådan her? Det gør mig bare ked af det, fortæller Stine i videoen, som kan ses nederst i artiklen.
Efterfølgende giver Stine i sin story en status på, hvordan hendes krop har det oven på det hele.
- Jeg føler, at jeg har ramt en mur, og det er begyndt at sætte sig i min krop. Har ondt i solar plexus og lidt svært ved at trække vejret helt ned i maven. Det plejer ikke at være et godt tegn, når tristhed sætter sig i kroppen. Jeg hænger i og holder ud! Jeg ved, det nok skal blive bedre, og at det nok skal gå over, men når man står midt i det, kan det hele godt være uoverskueligt, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Marco afslører: Vil lave musik
Føles mindre ensomt, når man deler
Oven på Stines ærlige video, har hun fået en del positive reaktioner - blandt andre fra hendes kæreste.
- Oliver sagde, at han ikke fatter, at jeg kan dele ud af mig selv på sådan en sårbar måde, når så mange kigger med. Men jeg har jo lyst til at dele alle facetter af fertilitetsbehandling, fordi det føles lidt mindre ensomt, hvis man kan spejle sig i nogen. Jeg har tænkt så mange gange, at jeg må være skør, fordi jeg tænker og føler, som jeg gør, fortæller Stine og tilføjer, at det har hjulpet hende at åbne op om sine tanker:
- Men så sender I hundredvis af beskeder, der bekræfter mig i, at det er helt normalt at have det, som jeg har det i det her forløb. Det gør, at mit hjerte gør knap så ondt i dag.
LÆS OGSÅ: Anna Seneca og Oliver Filthuth tager stort skridt i forholdet