"Årgang 20"-Lisbeth åbner op efter skilsmisse: Savnet er enormt
Lisbeth Vernsted-Fabricius åbner op om de svære følelser, der for hende er knyttet til skilsmissen.
I slutningen af august delte "Årgang 20"-parret Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius, at de efter 11 år med fælles liv og kærlighed har valgt at blive skilt.
Det er dog ikke uden svære følelser for Lisbeth, som nu skal navigere i, at hun ikke ser børnene - Filippa på ti, Theodor, der er syv, og fireårige Ayasofie - hver dag.
LÆS OGSÅ: Bubber åbner op: Taler igen med sine voksne børn
Lige nu deler Lisbeth og Christian børnene 50/50 mellem sig, og de skiftes til at bo i huset, indtil det bliver solgt.
- Det har vi valgt, så børnene bliver i deres vante omgivelser, og det vil sige at halvdelen af tiden, skal vi finde et andet sted at være, og det er megahårdt, fordi ingen af os har en anden bolig, siger hun til HER&NU og uddyber:
- Men for os er det vigtigste, at børnene kommer igennem det så gnidningsfrit som muligt, så kan det godt være, det er hårdt for os, men det er bare sådan, det er.
Savnet er enormt
For Lisbeth er noget af det sværeste ved skilsmissen, at hun ikke længere ser børnene hver dag.
- Jeg sidder med følelsen af kæmpe afsavn, når jeg er væk fra mine børn, for det har jeg ikke været vant til. Så lige pludselig at skulle undvære dem i flere dage - den gør virkelig ondt. Jeg har altid været en kæmpe løvemor, så jeg har aldrig skulle undvære dem, og det er svært, siger hun.
LÆS OGSÅ: May efter "Vild med dans": Det gør pisseondt
Samtidig er der ifølge Lisbeth også en skyldfølelse overfor børnene, som fylder.
- Det er både megahårdt, fordi man savner dem, men også fordi man går med en følelse af dårlig samvittighed, fordi det ikke lykkedes for os, siger Lisbeth, som havde håbet, det kunne være en kernefamilie.
LÆS OGSÅ: Karina Frimodt afslører nyt tv-projekt med datteren
Taler meget om det
Selvom savnet og den dårlige samvittighed nager, er Lisbeth ikke i tvivl om, at skilmissen var den rigtige beslutning, og parret taler løbende med børnene om den nye situation.
- Vi forklarer dem rigtig meget, at mor og far ikke er uvenner, og vi godt kan være sammen til det ene og det andet, men at vi bare ikke skal bo sammen. Det er svært for dem at forstå, men jeg tror, jo mere vi snakker med dem om det, jo nemmere er det for dem, siger hun og uddyber:
LÆS OGSÅ: Rasmus Staghøj om 'Vild med dans': Alt i mig skriger nej
- Jeg er afklaret med, at det er bedre for børnene, at mor og far bor hver for sig og er glade, end at man bor sammen, og de kan mærke, at man ikke er glade, afslutter hun.
Familien Vernsted-Fabricius vil fortsat være en del af den kommende sæson af "Årgang 20".