Anklaget for dyremishandling: Nu svarer hun igen
På ferieøen Bali har Christel været i kontakt med flere eksotiske dyr, og nu langer organisationen World Animal Protection ud efter hende.
For cirka en uge siden befandt Christel Trubka sig under sydens sol på Bali, hvor hun dagligt delte billeder fra sin luksuriøse ferie fyldt med dyreliv.
Selvom billederne har fået masser af likes, er det ikke hos alle, de falder i god jord.
LÆS OGSÅ: Stor politiaktion hos Robert Hansen
Stephanie Kruuse Klausen fra organisationen World Animal Protection anklager nemlig den garvede influencer for at støtte dyremishandling.
- Bag solskinsbillederne gemmer sig ofte elendige liv i små bure, hvor dyrene kan være lænkede og bliver tvunget til at optræde som tamme dyr, udelukkende med det formål, at underholde mennesker, lyder det fra Wildlife-eksperten.
LÆS OGSÅ: ‘Kærlighed hvor kragerne vender’: Derfor bor vi ikke sammen
Stephanie Kruuse Klausen finder det især foruroligende, at Christel anbefaler dyreparken Bali Zoo på sin profil.
- Vores nye rapport, ’Holidays That Harm’, handler netop om de mange turistfælder, der er på Bali, når vi taler vilde dyr. Her dumper Bali Zoo også for deres behandling af vilde dyr. Der er stort set ikke én eneste dyrepark eller zoo på Bali, der tilbyder dyrene ordentlige forhold med god dyrevelfærd . Derfor bør man tænke sig godt om, hvis man rejser rundt på den indonesiske ø, hvis man ikke vil risikere at medvirke til den dyremishandling, der desværre tit foregår når turisterne er taget hjem, og mørket har sænket sig, lyder det.
Helt uvidende
Realityportalen har været i kontakt med Christel, som slet ikke kan genkende det billede, Stephanie Kruuse Klausen maler af dyreparken Bali Zoo
- Jeg havde en oplevelse af, at dyrene havde gode forhold i parken, og jeg har ikke på noget tidspunkt være vidne til dyremishandling. Det støtter jeg slet ikke, forklarer Christel og fortsætter:
- Hvis World Animal Protection har ret i deres anklager - hvilket de nok har - så er jeg selvfølgelig ked af, at jeg har været i dyreparken.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-par i babylykke
Derudover kommer Christel med en opfordring til Stephanie Kruuse Klausen og organistationen World Animal Protection .
- World Animal Protection er velkomne til at sende mig deres dokumentation og billeder, så jeg kan få syn for sagen. Hvis det slår så slemt til, som de giver udtryk for, vil jeg overveje at dele det på min profil og fraråde dyreparken.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-par i vild forvandling
Derudover slår Christel fast, at hun har undgået alt på Bali, som hun anser som dyremishandling - blandt andet elefantridning.