Alexander Bjørklund bekræfter: Nu er det slut
Alexander Bjørklund har sagt farvel til sin lejlighed, og nu venter et nyt kapitel forude.
Der sker store ting i Alexander Bjørklunds liv, som er kendt fra datingprogrammet 'True Love', da han har solgt sin lejlighed i Herlev.
LÆS OGSÅ: Elvira og Mortada udsat for hærværk igen
Realitydeltageren drømmer nemlig om mere plads at boltre sig på, siger han til Realityportalen, da vi møder ham til 'Reality Awards'-sommerfest.
- Jeg tror gerne, at jeg vil købe noget større - købe et lille hus som jeg kan gå og sætte lidt i stand, siger han.
Lejligheden, som nu er solgt, ligger i Herlev, og det er også her, at Alexander drømmer om at finde et hus, som han kan gå og sætte i stand.
- Jeg er ikke særlig handy, men jeg synes virkelig, det kunne være fedt at gå og sætte lidt i stand. Gå at male eller lave en terrasse, lyder det fra Alexander.
LÆS OGSÅ: Efter succes i 'Gift ved første blik': Klar til 'Sommerdrømme'
Klar til kærligheden
Det er omkring et halvt år siden, at Alexander og Nynne Larsen gik hver til sit, og for nu skal han efter eget udsagn bare være single, selvom han er åben for kærligheden.
- Jeg skal bare være mig selv, og det er planen lige nu. Det er ikke, fordi jeg ikke dater. Jeg vil rigtig gerne finde en kæreste, men det skal også være den helt rigtige. Nu er det et halvt år siden, jeg gik fra min ekskæreste, siger han og uddyber:
LÆS OGSÅ: David klar til retssag mod Sille: Jeg er selvfølgelig spændt
- Hvis jeg finder den rigtige, så er jeg klar til det. Men det er ikke sådan, at jeg hopper ud i det med hvem som helst.
Du kan se hele interviewet med Alexander Bjørklund øverst i artiklen.