Ærlige Lambang: Derfor blev jeg syg
I et interview med HER&NU fortalte parret, hvad der blandt andet udløste Lambangs spiseforstyrrelse.
Den 1. januar 2023 markerede en livsomvæltende dag for Lambang Arianto. Den altid energiske børnelæge og tv-personlighed delte åbent og ærligt på Instagram, at han kæmpede med spiseforstyrrelser, bulimi og tvangsoverspisning.
LÆS OGSÅ: HER&NU udgiver nyt revy magasin
HER&NU mødte Kaspar og Lambang i Hasmark Strand på Fyn, da de var med til nøgleoverrækkelsen af de nye 'Sommerdrømme'-vindere, Kien og Clara Duong i lørdags. Her fortalte de om, hvordan modtagelsen har været fra folk, efter at Lambang åbnede op om sin dengang 20 år gamle hemmelighed.
LÆS OGSÅ: 'Sommerdrømme'-vindere har forladt Danmark
- Det er en kæmpestor ting at dele. Det, at Lambang har åbnet sig op på den måde, har jeg også været nervøs for. Det vigtigste for mig ER at passe på Lambang. At se, hvor meget folk har støttet op, og hvordan han er blevet grebet, er jeg glad og taknemmelig for, fortæller Kaspar.
Hård opdragelse
Ifølge Lambang udsprang spiseforstyrrelsen sig efter flere års negative tankemønstre og ophobninger fra barn- og ungdommen.
LÆS OGSÅ: Efter brud: Her er min drømmemand
- Det hele foregik i mit hoved med tankerne 'Skal man sige det på jobbet?' eller 'Er jeg en svag person og har dårlig dømmekraft?' Jeg kan godt leve med spiseforstyrrelsen, men man får virkelig også ryddet op i ens tidligere opdragelse, og hvordan man er blevet som person, fordi jeg har haft en virkelig hård, hård, hård opdragelse. Derfor er jeg blevet en 'pleaser' uden lige og skal have bekræftelse. Det prøver jeg at finde rundt i lige nu, fortæller Lambang til HER&NU.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne jubler: Er blevet far
Parret er i en proces, hvor de er ved at finde fodfæste igen, men særligt én ting er vigtigt for dem.
- Når man laver tv, så kan man godt tage en form for 'brynje' på og ikke vise sine følelser, fordi man vil vise, at man er okay, men vi har bare fundet ud af, at jo mere vi tør at være os selv og åbne op om de sårbare sider, jo nemmere er det for os at være i det, hvor folk også kan relatere til os, fortæller Kaspar.
LÆS OGSÅ: Didde afslører: Det er helt slut
Lambang er løbende i kontakt med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.