Sommerdrømme Foto: Hans Ravn

Martin og Anna med ny forening: Vil hjælpe fattige familier

Rekord mange familier har søgt om økonomisk feriestøtte i år, og den kedelige statistik har fået venneparret, der vandt 'Sommerdrømme', til at handle.

34-årige Anna og 38-årige Martin, der løb med sommerhuset i Ålbæk nær Skagen til en værdi af tre millioner kroner i 'Sommerdrømme', drømmer om at hjælpe familier med få midler, og nu er første spadestik taget. 

LÆS OGSÅ: Nye billeder: Elvira viser babybulen frem

Artiklen fortsætter under videoen.

De har nemlig startet en ny forening.

- Målet er at hjælpe børnefamilier med færre midler med at komme på sommerferie, lyder det fra vennerne, der uddyber: 

- Vi mener, at hvis man har mere, bør man give til dem, der har mindre. 

Vil dele 'Sommerdrømme'-huset 

Venneparret gennem 15 år har givet deres forening navnet "Sommerdrømme" - et passende navn for deres første projekt i foreningen. 

- Vi vil i efterårsferien 2024, gerne låne vores Sommerdrømme sommerhus ud, kvit og frit. Vi håber at finde to familier, som hver kan få fire dage (lørdag 12/10-onsdag 16/10 eller onsdag 16/10 - søndag 20/10) i vores hus i Ålbæk. 

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanie skal skilles

- Huset ligger tæt på strand og andet sjovt og skal være rammen for en ferieoplevelse for en familie, som ellers ikke har midlerne til at tage på efterårsferie. 

Har du selv, eller nogen du kender, der ikke har råd til at give børnene en oplevelse i efterårsferien, så send Anna og Martin en mail til foreningensommerdroemme@gmail.com.