Ulf Pilgaard afslører brusende sexlyst

Det er afgørende, at vi ikke behandler ældre menneskers sexliv fordomsfuldt og tabubelagt, fastslår Ulf Pilgaard.

Selv om han i de senere år har været ramt af mange store sorger, er en ukuelig optimisme og masser af livslyst stadig Ulf Pilgaards tro følgesvend. I sin nye erindringsbog 'Hellere halvgammel end helt død' fortæller skuespilleren hudløst ærligt om livet som 80-årig på godt og ondt.

Hans hustru gennem 46 år, Gitte, døde i 2016 efter mange års sygdom, og han havde egentlig opgivet at opleve den store kærlighed igen, da lynet pludselig slog ned. Den 55-årige Annette Bavnhøj får i den grad blodet til at bruse i ham, og han lader forstå, at de har et meget aktivt sexliv.

LÆS OGSÅ: Joachims heltedåd: Ældre mand i livsfare

– Lystfølelsen er så stor en del af mit liv, at det faktisk er en reel frygt hos mig, at den skulle forsvinde. Det handler om, at den har været så væsentlig for mit liv, at jeg har svært ved at se, hvordan jeg skulle bevare livskvaliteten. Glæden ved at elske er i den grad med til at give mit liv indhold, og jeg mærker livsappetitten gro i mig, når jeg har sex, fortæller Ulf, der ikke vil lade sin krop stå i vejen for gode oplevelser med kæresten.

Ulf Pilgaard i sit hjem i Hellerup. (Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix)
Ulf Pilgaard i sit hjem i Hellerup. (Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix)

– Så kan der være alle mulige fysiske skavanker og begrænsninger, der giver udfordringer, men de kan løses, så længe man ikke lader fantasien sætte grænser. Derfor er det også afgørende, at vi ikke behandler ældre menneskers sexliv fordomsfuldt og tabubelagt.

- Det at give sig hen til et andet menneske er jo i høj grad også at give slip på sig selv, at stille sig selv nøgen frem i mere end én forstand. Orgasmen er netop det ultimative eksempel på at give slip på sig selv, for i det øjeblik kan man slet ikke styre sig.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Mary i sit livs form

Artiklen fortsætter under videoen, hvor den kommende 'Robinson'-fyr Ninos fortæller om deres kommende familieforøgelse.

Har savnet tosomheden

Ulf bor i Hellerup og Annette i Aarhus, men de er ofte sammen, og han nyder især at have en hverdag med hende.

– Ofte ligger glæden i det banale og jordnære. 'Hvad skal vi købe ind til weekenden', kan jeg spørge – og få svar. Det lyder banalt, men det er noget af det, jeg har savnet, siden Gitte døde: tosomheden.

Hans lange ægteskab er også en del af det nye forhold til Annette, men det er helt naturligt for dem begge.

LÆS OGSÅ: Ulf Pilgaards store sorg: Mister søn og lillebror

– Selv om Gitte har været død i næsten fem år, hol-der jeg ikke op med at elske hende - og det ved min nye kæreste, Annette, godt. Vi er meget bevidste om, at vi begge har levet lange liv, før vi fandt sammen, og for mig er det vigtigt, at minder om Gitte ikke bare pakkes i en kasse og gemmes væk. Det skal være lyst og levende og muligt at tale om. Jeg bor stadig i vores hus og går på mange måder rundt i vores gamle liv. Det forsvinder ikke bare, og det skal det heller ikke. Omvendt har det været fantastisk at finde kærligheden på ny. Den fjerner ikke sorgen over at have mistet min livsledsager, men den giver en ny energi og bringer en enorm glæde i hverdagen.

Ulf Pilgaard med Gitte i 2002. (Foto: Michael Stub)
Ulf Pilgaard med Gitte i 2002. (Foto: Michael Stub)

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus om kæresten: Hun giver mig ro