Sammen med døtrene benyttede kronprinsesse Mary i lørdags det gode vejr til at træne med hestene på Christiansborg Ridebane. I forårssolen kunne man dog se, at den 49-årige kronprinsesse for nylig er kommet galt afsted og har slået sig gevaldigt.
Under hendes højre øje kunne man se nogle skrammer, der måske kan udvikle sig til et blåt øje. De røde og gule mærker var ikke at se, da hun i sidste uge deltog i et møde på WHO's regionale kontor i København, men kongehuset har ikke over for HER&NU ønsket at kommentere hvornår eller hvordan, skaden er sket.
LÆS OGSÅ: Prins Felix går i sin fars fodspor
Kronprinsparrets yngste datter, tiårige prinsesse Josephine, red på sin pony, mens kronprins Frederik trissede rundt med hunden Grace (Foto: Anthon Unger)
Det var dog heller ikke mere alvorligt, end at hun gennemførte sit dressurtræningsprogram med hesten Wasabi.
Kronprinsessen begyndte i efteråret at deltage i stævner og fik en stærk debut på de to valakker Wasabi og Edelman. Inden sæsonafslutningen kunne hun notere sig for både en første- og en fjerdeplads i to sjællandske stævner.
Under ridetræningen lod Mary sig ikke mærke med, at hun har slået sit ansigt. Kronprinsessen red på vallakken Wasabi, som hun også i efteråret fik sin debut i dressurstævner på i Frederiksværk (Foto: Anthon Unger)
Akkurat som kronprins Frederik, har Mary redet hele livet. Som ung red hun i Australien den dressuragtige disciplin red hunting, så hun har haft et godt fundament at bygge videre på, da hun kastede sig ud i den nye sport.
LÆS OGSÅ: Sandra i chok over familiemedlem: Fortjener ikke at være i vores liv
LÆS OGSÅ: Rift om Alex: Ombejlet af rigmænd