Kæmpe skideballe: Brød reglerne under optagelserne til 'FBOY Island'
Nogle af deltagerne havde svært ved at holde sig til reglerne, og så faldt der brænde ned.
Deltagerne i 'FBOY Island' måtte ikke indtage store mængder alkohol under optagelserne. Det er tidligere blevet afsløret, da Realityportalen skrev 5 ting, som man ikke vidste om programmet.
Til en mingling måtte deltagerne få to drinks hver, mens de til de sjældne pool-parties måtte få fire drinks hver.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen overrasker: Dét tjener hun flest penge på
Det var dog ikke alle deltagerne, som kunne overholde reglerne for alkohol.
Det fortæller Jackie og Joachim, da de er inde til en Q&A hos Realityportalen.
- Vi fandt tre liter vin, som vi kom til at tage og drikke. Så havde os drenge det super sjovt et par timer, og så fik vi det super dårligt, fortæller de to fyre, som afslører, at den aften blandt andet bød på nøgenløb i haven.
LÆS OGSÅ: Sarah Tiedt forklarer: Derfor giver jeg også flaske
Dagen derpå var dog knapt så festlig
- Det er mange år siden, at jeg har haft så mange tømmermænd, og vi skulle op og lave sync, og der var ceremoni om aftenen, forklarer Jackie.
En god omgang voksenskældud
Drengenes tilstand og de tre forsvunde liter vin gik ikke ubemærket hen.
- Vi fik rigtigt meget skæld ud for det af produktionen en dag, fortæller Joachim og Jackie supplerer:
- De fandt en kasse med tomme flasker ude foran mit værelse. Så det var svært at løbe fra, forklarer Jackie.
LÆS OGSÅ: Jokeren deler rørende opslag: Listen af mennesker, jeg har skuffet, er lang
Drengene fortæller desuden, at der skete meget andet sjov og ballade off-cam, som seerne ikke har fået glæde af.
Du kan se 'FBOY Island' på Discovery+, HBO og på Kanal 4 klokken 22.20 hver søndag aften.
Se Realityportalens Q&A med Jackie og Joachim herunder.