Her er deltagerne i 'FBOY Island'
Warner Bros. Discovery kan nu afsløre, hvem de tre kvindelige deltagere i 'FBOY Island Danmark' er.
Lady, Sina og Therese er navnene på de tre modige og håbefulde kvinder, der søger den ægte kærlighed blandt 16 fyre. Men de risikerer at blive snydt – for blandt de 16 mandlige deltagere er otte selverklærede fboys, der kun er ude efter at løbe med pengepræmien, hvor der i alt er 250.000 på spil.
Følg med søndag den 2. april, hvor programmet får premiere på Kanal4, discovery+ og HBO Max.
Lady, 24 år, studerer i Paris og kalder sig selv for en fboy-ekspert.
LÆS OGSÅ: Tina Lund længes efter 'Forsidefruer': Jeg savner pigerne
- Jeg tænkte, at denne vilde oplevelse ville give mig muligheden for at teste min fboy-radar. Samtidig meldte jeg mig også med håbet om at finde kærligheden i stedet for endnu en fboy. For selvom jeg kan virke meget hård udenpå, er jeg inderst inde en blød, håbløs romantiker, siger hun i en pressemeddelelse.
23-årige Sina, som studerer i København, har ifølge sine veninder haft lidt udfordringer med at finde den rette mand.
LÆS OGSÅ: Romantiske Cengiz: Afslører særlig overraskelse til Geggo
- Mine veninder er helt sikkert overbevist om, at jeg har verdens dårligste smag i fyre. Jeg spotter en fboy på lang afstand, og derfor tror jeg, at jeg er helt perfekt til dette eventyr. Jeg er klar til at udfordre de kække fyre og give lidt modspil, men også til at udfordre mig selv og give en nice guy en chance.
Den sidste deltager er 28-årige Therese, der er selvstændig kosmetolog og til dagligt bor i Randers. Hun fortæller, at der var flere ting, der gjorde det interessant for hende at melde sig som deltager.
- Det var en no-brainer at melde sig til programmet. Formatet råbte til mig. Fordi det i 'FBOY Island' er kvinderne, som har TOTAL kontrol! Det gav mig chancen for at teste mine menneskekender-evner, samt muligheden for at verificere mit mantra,- “kærligheden vinder altid.
'FBOY Island' er oprindeligt et amerikansk format, der blev skabt af Elan Gale, der også står bag 'The Bachelor'. I USA var 'FBOY Island' den største lancering af en Max original realityserie, siden platformen blev lanceret. Anmelderne tog imod konceptet med stor interesse.
LÆS OGSÅ: Sille taler ud om breakup: Jeg er kommet videre
I den danske version er det journalist og tidligere talkshowvært Gyrith Cecilie Ross, der styrer slagets gang. Hun springer ud som vært på ’FBOY Island Danmark’, som får premiere den 2. april på Kanal 4, discovery+ og HBO Max og består af i alt 10 episoder. Afsnittene er fordelt på to episoder på premieredagen, herefter sendes én episode hver søndag.